Bliv en bedre løber - variér din træning

Løbetræner Christian Madsen fra Din Form anbefaler, at du kombinerer din løbetræning med styrketræning og træning på crosstrainer.

2. februar 2010

Kombinationen af løbetræning, styrketræning og crosstrainer er optimal, idet disse tre træningsmetoder supplerer hinanden rigtig godt.

Christian Madsen anbefaler stort set alle, der har adgang til fitnesscenter, at supplere deres træning med crosstraineren pga. dens kredsløbsforbedrende egenskaber, stort set uden belastning. Af samme grund er denne maskine ekstra god for overvægtige og folk med tendens til (løbe)skader.

Hold gejsten og undgå skader

Det, at lave flere forskellige træningsformer giver en vigtig variation i træningen. Dette minimerer risikoen for at miste træningsmotivationen, fordi træningen ellers føles for ensformig. Variationen er samtidig med til at modvirke skader. Endelig hjælper kombinationen af kondition og styrke til en endnu bedre følelse af sundhed og velvære, siger løbetræner Christian Madsen.

Alle tre træningsmetoder, løb, styrketræing og crosstraining, stimulerer stofskiftet i positiv retning, og det er specielt godt, hvis du ønsker at tabe dig - dvs. mindske fedtprocenten.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler