Hvor høj puls skal jeg træne med?

12. september 2012 af I FORM

Spørgsmål

Hvor høj skal min puls være, før det batter noget for min kondition?


Svar

Din puls skal være så høj, at den udfordrer kredsløbet. Trækker du vejret afslappet og har nemt ved at hive ilt indenbords, får du ikke det store udbytte af træningen, og du skal derfor ud af din komfortzone. Præcis hvor høj pulsen skal være, er dog meget individuelt.

Er du i dårlig form, behøver du ikke at træne med så høj en puls, før kroppen kvitterer med en bedre kondition, mens særdeles veltrænede atleter skal helt op i det røde felt for at prikke til deres kondition.

I praksis betyder det, at du med jævne mellemrum skal skrue intensiteten op, så kroppen virkelig bliver udfordret af iltmangel, og pulsen ryger op på næsten max. Intervaltræning er et fantastisk redskab til at forbedre din kondition, så snig gerne intervaller ind i programmet mindst én gang om ugen.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor gør du størst indsats for klimaet?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: