1. Det gør dig gladere
Der er ikke noget, der kan løfte humøret som en god gåtur. Faktisk har forskning vist, at det er mindst lige så effektivt at bekæmpe depression med regelmæssige gåture - sammenlignet med medicin.
2. Det nedsætter risikoen for stress
Folk, der jævnligt går ture, er mindre stressede. Det skyldes, at stresshormonet cortisol aktiveres ved motion, og er med til at sænke hovedets bekymringer og frygt.
3. Det gør dig klar i hovedet
Vink farvel til følelsen af et tungt hoved, for regelmæssige gåture vil gøre dig klar og frisk i hovedet. Især hvis du spadserer i naturen, hvor du uden at skulle forholde dig til for meget, kan lade tankerne fare afsted.
4. Det gør dig kreativ
På dine gåture vil nye tanker og ideer få plads i tankestrømmen, og du vil derfor tænke flere kreative og abstrakte tanker undervejs.
5. Det gør dine knogler stærkere
Dine knogler bliver stærkere i takt med, at du går ture. Ifølge et studie fra Oxford Universitet har folk, der jævnligt er aktive, stærkere knogler sammenlignet med dem, der ikke er aktive.
6. Det gør dig fokuseret
Det kan være en rigtig god investering at gå eller cykle til arbejde. Forskning har nemlig vist, at folk, der går eller cykler til arbejde i højere grad er koncentreret i løbet af arbejdsdagen.
7. Det vedligeholder venskaber
Findes der noget bedre end at gå en tur med en god veninde eller sin kæreste? To fluer med ét smæk. Gåture er nemlig oplagte at dele med andre, fordi man kan have nogle gode snakke undervejs.