Fedtforbrænding med pulsur?

Se svaret fra træningseksperten på iform.dk.

1. januar 2009 af I FORM

Spørgsmål

Er det nødvendigt at have et pulsur for at følge et program?


Svar

Nej, men pulsuret er en genial opfindelse, fordi du konstant og meget præcist kan se, hvor hårdt du træner. Og har du fundet din maks.- og hvilepuls, kan du indstille de fleste ure til at bippe, når du træner for hårdt eller for sløvt. Men du kan også klare dig uden ved at føle, hvor hårdt du har det. Brug de her retningslinier:

  • 50-60 pct. af maks.puls: Føles nemt. Du bliver ikke forpustet.
  • 60-65 pct. af maks.puls: Lidt hårdere, men du skal stadig være i stand til at føre en ubesværet samtale under træningen.
  • 65-75 pct. af maks.puls: Træningen føles relativt anstrengende, men du ophober ikke syre i musklerne, du kan formentlig træne sammenhængende i 30-60 min. uden at dø.
  • 75-85 pct. af maks.puls: Meget hårdt. Kan du klare det i mere end 30 minutter i træk, er du en hård hund.
  • 85-90 pct. af maks.puls: Virkeligt hårdt. Musklerne syrer til. Du kan ikke klare det længe.
  • Over 90 pct. af maks.puls: Det her er frygteligt, frygteligt hårdt og forbrænder i øvrigt nærmest ingen fedt. Så hold dig fra det.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: