Spurt dig i form på vej til jobbet

En cykeltur til og fra arbejde behøver ikke kun at være transporttid – det kan også være træningstid.

17. november 2010 af I FORM

Hvis du fletter små spurter ind i dine daglige cykelture, vil du hurtigt skrue din form i vejret – ja faktisk forbedre den med 10 pct.

Resultaterne stammer fra et forsøg, hvor forskerne lod 34 deltagere spurte i 20 sekunder med maks. fart, hvorefter de skulle trille af sted i 3 minutter.

De første uger kørte deltagerne 2-4 spurter to gange om ugen, som de øgede for til sidst at lave 8-10 spurter efter 10 uger.

Da de 10 uger var gået, havde alle deltagerne forbedret deres form med forrygende 10 pct., selv om de kun havde haft en samlet belastningstid på yderst beskedne 30 minutter.

Sådan spurter du

Du kan udføre intervallerne på en kondicykel eller på din rigtige cykel.

  • Hold intensiteten så høj, du overhovedet kan, under spurterne. Sæt dig ned i sadlen, og træd alt, hvad remmer og tøj kan holde.
  • Træd meget nænsomt mellem spurterne – husk på, at du her næsten ikke skal træde i pedalerne. Pausen skal altså respekteres.
  • Giv både krop og sind tid til at restituere, og begynd først næste spurt, når du er helt klar til at give den fuld gas.
  • De første par uger er det rigeligt med 2-3 spurter to gange om ugen. Trap herefter langsomt op, så du efter et par måneder når op på 8-10 spurter pr. tur.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: