Udendørs Crossfit

Crossfit er på kort tid blevet superpopulært og nu kan du tage det med udenfor boksen.

21. juni 2012 af I FORM

Hvad går det ud på?

CrossFit er styrke- og konditionsøvelser udført ved høj intensitet, som varierer fra gang til gang. Da essensen af CrossFit er at udføre øvelser og bruge redskaber, som kan anvendes overalt, egner træningen sig rigtig godt til at træne ude i det fri. Øvelserne kan være alt fra push-ups, pull-ups, squats og burpees til bakkesprint, løft af sandsække og kettlebells samt prowling – en metalslæde, deltagerne skubber rundt.

Hvad er udbyttet?

Den alsidige funktionelle træning for hele kroppen forbedrer styrke, udholdenhed, kondition, balance og koordination. Når CrossFit foregår udendørs, er der endnu flere redskaber at trække på, så træningen forbliver spændende og udfordrende. Nogle klubber inddrager volleyball eller mountain-biking i udendørstræningen.

Hvor?

Du kan finde CrossFit-klubber i de fleste større byer, fx København, Aarhus, Roskilde og Aalborg. Flere fitnesscentre og kampsportsklubber har også CrossFit-afdelinger.

Pris

Mellem ca. 300 og 500 kr. pr. måned for fri træning.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor gør du størst indsats for klimaet?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: