Med den japanske træningsteknik tabata kan du lige så godt glemme alle undskyldninger om ikke at have tid til at træne. Tabata kræver nemlig kun, at du giver den gas i få minutter.
Sådan følger du programmet
Programmet består af fire tabataintervaller. Ved hver øvelse giver du den max gas i 20 sekunder efterfulgt af 10 sekunders pause. Dette gentager du otte gange, altså to runder med de fire øvelser.
Har du mod på mere, kan du holde ét minuts pause mellem intervallerne, og lave programmet en eller tre gange mere.
Husk at varme godt op inden!
Det er meget vigtigt at presse sig selv undervejs, men husk også at lytte til din krop. Hvis du får ondt af nogle af øvelserne, skal du ikke lave dem. Har du fx skrøbelige knæ, skal du være opmærksom på det, når du laver squats og burpees. Følg programmet tre gange om ugen for at opnå en superform, og sørg for altid at holde en hviledag efter hvert træningspas, så kroppen kan nå at restituere.
Find de fire øvelser herunder
