Sådan forebygger du inkontinens
Hvis du træner din bækkenbund, mens du er gravid, kan du halvere din risiko for at få inkontinens lige før og lige efter fødslen. Og sikkert også længere, hvis du bliver ved med at knibe, efter at du har født.
LÆS OGSÅ: Inkontinens – kan det ramme dig?
Sådan undgår du inkontinens efter graviditeten
Hvis du allierer dig med en professionel, der kan guide dig og holde dig til ilden, får du mest ud af din bækkenbundstræning. Det viser flere undersøgelser. Derfor kan du med fordel opsøge et kursus, eksempelvis hos en specialuddannet fysioterapeut, eller du kan deltage på et fødselsforberedelseskursus.
To gange om dagen 2-3 gange om ugen er optimalt, men mindre kan selvfølgelig også gøre det.
Derfor virker bækkenbundstræning mod inkontinens efter graviditeten
Jo stærkere bækkenbundsmusklerne er, inden de kommer på overarbejde under en fødsel, des større chance er der for, at de ikke svækkes så kraftigt under og efter fødslen.