Prioritering er en nødvendighed

Hvis du vil have familie og karriere til at gå op med hinanden, er der ingen vej uden om en benhård prioritering.

1. maj 2009 af I FORM

Træk grænser

Det er let og uforpligtende at køre med i karriereræset, fordi du på den måde bare deltager i et løb, som andre har tilrettelagt for dig. Det kræver langt mere at sige fra på jobbet - og dermed sige til over for familien.

Sådan undgår du at arbejde mere end nødvendigt:

1. Sig nej til opgaver, der er uvedkommende.

2. Lad være med at bruge tiden på tom snak ved kaffemaskinen.

3. Gå fra møder, der ikke fører til noget.

4. Koncentrer dig om det, du er bedst til.

5. Drop illusionen om, at en lang arbejdsuge er nødvendig for at markere sig.

Få åndehuller

Ved at prioritere benhårdt kan det godt lade sig gøre at have to karrierer og en masse børn. Men det er også klart, at i perioden med små børn er det nødvendigt at tone fritidsinteresserne ned.

  • Foretag valgene. Det kan godt være svært at lægge ting på hylden, der har spillet en stor rolle i dit liv. Men når det er gjort, kan det til gengæld give en behagelig ro på tilværelsen. Hvis du mentalt har vedtaget med dig selv én gang for alle, at du bare ikke kan gøre de ting ret tit, bliver det lettere at acceptere det.

  • Find hullerne. Det er næppe en god idé at droppe alle fritidsinteresser 100 procent - og heller ikke nødvendigt. Gør du det, ender du som en løve i bur. Planlæg omhyggeligt, og find hullerne. En ugentlig squashaften sent om aftenen eller en weekendtur med vennerne hvert halve år, mens svigerforældrene passer børn.

  • Nyd tiden. Når du sjældnere er ude på egen hånd, gælder det om at få det maksimale ud af det. Så glem alt om din stressede tilværelse, når du endelig har fri. Det er heldigvis ikke svært.

Lav en familiestrategi

Der er mange råd, der kan gøre arbejdslivet mere familievenligt. Men at det også kræver en indsats at få gjort familielivet familievenligt, kommer måske som en overraskelse for nogle.

  • Tænk langsigtet. Prøv at lave en "familiestrategi", der dækker et længere perspektiv: Hvad vil du med din familie, hvordan ser du familien i fremtiden, og hvordan kommer du derhen?

  • Skriv tingene op. Lav et såkaldt "white-board", så strategien og familiens grundlæggende etiske holdning er klar for alle, og prioriteringerne bliver tydelige. Ligeværdighed kunne eksempelvis være en af grundpillerne. Det skal altså være lige så legalt for kvinden at ringe og sige, at hun kommer nogle timer senere hjem, fordi et møde trækker ud, som det skal være for manden.


  • Hold familieråd. I stedet for at diskutere og skændes om de samme ting dag ud og dag ind kan familien med jævne mellemrum tage en samlet dialog om de forhold, der betyder noget. Gør det, når der er mentalt og følelsesmæssigt overskud.


  • Få luft. Ved at diskutere åbent om familiens forhold, bliver du mere bevidst om, hvad der betyder noget for dig. Så kan du sortere en række aktiviteter fra, som reelt ikke giver det indhold i tilværelsen, du ønsker. Livet bliver mere målrettet, og der bliver mere luft til spontanitet.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: