En al for stor arbejdsbyrde

For mange opgaver og alt for lidt tid. Betinna Bronsberg var udbrændt som 29-årig.

16. marts 2009 af I FORM

Bettina Bronsberg arbejdede i ti år med kriminal- og socialrådgivning og studerede sideløbende med jobbet. Først til socialrådgiver, siden på et intensivt kursus i spansk for bedre at kunne hjælpe latin-amerikanske flygtninge. At arbejde med mennesker, at hjælpe andre, havde altid været hendes ønske. Hun engagerede sig fuldt ud og arbejdede så meget, at det blev umuligt at skille arbejde og privatliv ad.

Arbejdsbyrden blev hele tiden øget, fortæller Bettina. Tempoet var højt, og der var mange klienter med store problemer.

Men der var aldrig tale om, hvordan personalet havde det. Det drejede sig aldrig om, hvordan den, der skulle hjælpe, kunne blive ved med at have kræfter til det. Da de første tegn på udbrændthed viste sig, forsøgte hun at passe på sig selv ved at hvile ud og stresse af, men det hjalp ikke.

Jeg havde så ondt i maven, at jeg ind- imellem måtte ligge ned og arbejde. Jeg fik søvnproblemer og var af og til svimmel. Så jeg holdt fri i tre dage, arbejdede igen, hvilede igen osv. Jeg følte mig rastløs og irriteret, og dertil kom trætheden.

Jeg bad om nye arbejdsopgaver. Presset lettede en tid, men snart blev jeg opfattet som rask og var tilbage i det gamle job, bare med endnu større arbejdsbyrde.

Bettina kom i tvivl og satte spørgsmålstegn ved meningen med at lave socialt arbejde. At arbejde med umotiverede mennesker er meget tungt. Til sidst kunne hun ikke holde klienterne ud mere. Der var noget i hende, der sagde stop. Hele kroppen sagde bare "NEJ".

Jeg var totalt udbrændt og blev syg, bare jeg så huset, hvor mit kontor lå. Så jeg sagde op uden at have et andet arbejde. Jeg havde ikke noget andet valg. Jeg var udbrændt som 29-årig.

Det kom til at tage Bettina mange år at komme over det. De første to år arbejdede hun med forskellige projekter, hvor hun kun skulle møde få mennesker.

Endnu to år senere kom mit første rigtige vendepunkt. På et kursus i positiv tankegang indså jeg, at det hele ikke var min skyld. At der fandtes andre end mig, der havde det dårligt på grund af deres arbejde.

Bettina bestemte sig for at dele ud af sine erfaringer og begyndte at holde kurser i personlig udvikling, stresshåndtering, sammenhold og udbrændthed.

Næste vendepunkt kom, da jeg begyndte at arbejde med det, der findes inde i mig. Jeg lærte afspænding, mental træning, yoga, qigong, meditation, massage og lærte at frigøre mit åndedræt.

- Jeg er derimod ikke vaccineret mod det, der hedder livet. Jeg er gået gennem kriser og har haft det dårligt. Men nu lytter jeg til mine egne behov på en helt anden måde, end jeg gjorde før, og det er utroligt vigtigt, understreger Bettina.

For den, som er udbrændt eller risikerer at blive det, hedder midlet "forandring". Det kan handle om at ændre sin arbejdssituation, eller hvordan man bruger sin fritid. Men sådan noget som at lære at sige nej, at stoppe med at tage ansvaret for andres liv og at bede om hjælp, når der er behov for det, er også vigtige elementer.

Nu laver jeg afspændingsøvelser og dyrker QiGong hver dag. Gennem de ting er jeg opmærksom på at passe på mig selv. Motion er også noget, der er kommet ind i mit liv. Jeg cykler og går i skoven.

Men det vigtigste, som jeg har lært af alt det her, er, at intet arbejde er værd at dø for. Og at man altid kan tage nogle skridt mod et bedre liv.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: