Kvinde sover i seng.

Sov gerne i din kærestes side af sengen, når han ikke er hjemme. Det gør dig nemlig mindre stresset. 

Duften af din partner gør dig mindre stresset

Ynder du at gå i din kærestes trøje, når han ikke er hjemme? Så er du ikke alene. Og der er faktisk en helt naturlig forklaring på, hvorfor mange af os gør det.

22. maj 2018 af Anne-Cathrine Stærke

Hvis du føler dig mere tryg ved at sove i din kærestes side af sengen, når han ikke er hjemme, er det ikke underligt. Ny forskning fra University of British Columbia viser nemlig, at duften af vores partner kan reducere stress.

96 heteroseksuelle par deltog i forsøget, der blev indledt med, at mændene fik en ren T-shirt, som de skulle have på i 24 timer. Da de 24 timer var gået, blev T-shirtene frosset ned for at bevare duften. Efterfølgende blev kvinderne tilfældigt tildelt en T-shirt, som de skulle dufte til. T-shirten var enten ren eller brugt af deres partner eller en fremmed – det blev hemmeligholdt for kvinderne, hvilken T-shirt de havde fået.

Herefter fik kvinderne foretaget en stress-test, og konklusionen var ikke til at tage fejl af. De kvinder, der havde duftet til deres partners T-shirt, følte sig mindre stressede både før og efter stress-testen.

Duften af en fremmed stresser os

Testen afslørede samtidig, at niveauet af stresshormonet kortisol var højere hos de kvinder, der havde duftet til en fremmeds T-shirt. Ifølge Marlise Hofer, som er hovedforfatter bag studiet, har mennesker fra en ganske tidlig alder en frygt for fremmede og særligt fremmede mænd, og det  kan være årsagen til, at kvinderne havde et forhøjet niveau af kortisol. 

Kilde: The University of British Columbia

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler