Kvinde sover

Både for få og for mange timer i dynerne kan have negativ betydning for din sundhed.

© Colourbox

Det betyder din søvnlængde for din sundhed

Hverken for få eller for mange timer på puden er godt for din sundhed. Læs her, hvordan du styrer uden om hjerteproblemer med den helt rigtige søvnlængde.

29. april 2016 af Hans Westhausen Gottlieb

Natteravne og B-mennesker, tag jer i agt! Ny forskning viser nemlig, at I har større tilbøjelighed til at kaste jer over hjertesygdommenes tre store uvaner: rygning, dårlig kost og en inaktiv livsstil.

Et nyt studie fra University of Delaware viser i hvert fald, at de personer, der sover mindre end seks timer hver nat eller kommer meget sent i seng, er mere tilbøjelige til at ryge, leve et stillesiddende liv og spise mindre frugt og grøntsager sammenlignet med dem, der får tilstrækkelig søvn og går tidligt i seng. Men også personer, der sover mange timer hver nat (mere end 9 timer pr. nat) udviste de samme usunde tilbøjeligheder.

LÆS OGSÅ: Det gør sommertid ved kroppen

Mere søvn er ikke altid bedre

Der er tale om et såkaldt selvrapporteringsstudie baseret på svar fra knap 430.000 briter i alderen 40-69 år. 

Ifølge forskerne viser studiet, at det ikke kun er mangel på søvn, der er relateret til risikabel adfærd rent hjertemæssigt. For meget søvn er også relateret til rygning, dårlig kost og inaktivitet. Det er derfor et forsimplet sundhedsbudskab, når vi får at vide, at vi skal sove mere, lyder forskernes konklusion. 

I studiet blev en tilstrækkelig nattesøvn defineret til 7-8 timer pr. nat. 

Kilder: Annals of Behavioral Medicine, sciencedaily.com

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad hjælper dig til at slappe af i en travl hverdag?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: