Kvinde med iPad i mørke
Læg tabletten væk ved sengetid

Det blå lys forstyrrer nemlig din nattesøvn mere end du tror.

© Colourbox

5 grunde til at opsøge mørket

Du er lige så afhængig af mørke, som du er af lys. Går du i sort på de rigtige tidspunkter, gør du noget godt for dig selv, din søvn og dit helbred. Her får du fem gode grunde til at slukke lyset og lægge iPaden med sit blå lys væk.

1. februar 2016 af I FORM-redaktionen

Du falder lettere i søvn

Om dagen har vi brug for det blå lys, som bl.a. smartphonen og lamper med LED-lys udsender, og som er med til at holde os vågne, men om aftenen og natten sætter det os i alarmberedskab, så vi ikke kan falde til ro.

Du sover bedre

Når det bliver mørkt, falder kropstemperaturen op mod en grad, blodtrykket falder, og vi begynder at producere mere af søvnhormonet melatonin. Det er alt sammen noget, der er med til at holde os trætte og i stand til at sove igennem – dvs. at vi sover dybere og så længe, som vi har brug for.

Du opretholder din naturlige døgnrytme

Vi er forprogrammerede til at have en bestemt døgnrytme, og både lys og mørke – på de rigtige tidspunkter – er afgørende for, at vi kan holde den rytme.

Du er ikke så sulten

Mæthedshormonet leptin stiger, når mørket melder sig, så vi ikke er så sultne.

Du holder dig rask

Lyset forstyrrer ikke kun produktionen af søvnhormonet melatonin. Det har også stor indflydelse på andre genprocesser, fx produktionen af en række andre hormoner, fornyelsen af celler, hvor modstandsdygtige cellerne er over for giftstoffer, og for vores forbrænding. Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem lys om natten og bl.a. brystkræft, overvægt, depression og hjerte-kar-sygdomme.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: