Skru ned for dit tv-kiggeri

Efter to uger uden tv begynder du automatisk at gå tidligere i seng og vågne op næste dag mere kvik og veloplagt.

6. juli 2011 af I FORM

Det får du
De fleste af os ser mindre tv om sommeren, fordi vi hellere vil være udenfor, og fordi tv-kanalerne ofte sender endeløse genudsendelser. Hvorfor ikke lade det være anledning til at skære yderligere ned i tv-forbruget? Forskere har faktisk opdaget, at man efter to uger uden tv automatisk begynder at gå tidligere i seng og vågne op næste dag mere kvik og veloplagt.

Sådan gør du
Hvis du er vant til at have tv’et kørende i baggrunden, kan total stilhed hele ugen være for kold en tyrker. Begynd i stedet med at erklære én aften om ugen for tv-fri. Planlæg i stedet en social aktivitet eller en omgang træning. Eller køb dig den bog, som du længe har drømt om at læse, og tag den med udenfor.

Herefter øger du gradvist antallet af tv-fri dage. Optag din yndlingsserie, så du har ro i sjælen til at se den, når du vil - så kan du oven i købet spole forbi alle reklamerne. Ofte sker der det, at du slet ikke får set de båndede serier, og det sparer dig for endnu flere timer foran tossekassen.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: