© Colourbox

Sådan kurerer du din høfeber med sex

Har du også hævede øjne og stoppet næse på denne årstid? Se her, hvordan sex kan hjælpe på din høfeber!

23. maj 2016 af Anja Bruneskjold

Hvis du er én af dem, der altid render rundt med røde, hævede øjne og en tilstoppet næse, når der er pollen i luften, er der måske hjælp at hente her.

Det lader nemlig til, at det godt kan betale sig at lægge en ekstra indsats i soveværelset, når pollen-sæsonen skydes i gang. Sundhedsfordelene ved sex er mange, men nu viser det sig også, at sex kan kurere din høfeber, så du slipper for de generende symptomer.

Når kroppen får en allergisk reaktion fra fx pollen frigives hormonet histamin, som med det samme får blodkarrene til at udvide sig – og får øjne og næse til at løbe. Men nu viser undersøgelser altså, at blodkarrene trækker sig sammen, når man har sex. Noget, der i den grad må være en glædelig nyhed for alle pollenallergikere, og som nemt og naturligt kurerer snotnæsen og de hævede øjne.

I stedet for at proppe sig med apotekets anti-histamin kan det måske godt betale sig at skrue op for lagengymnastikken og i stedet bruge sex som en naturlig medicin mod høfeber.

Sex er både sundt og sjovt. Men det kan også være svært at snakke om. Her vender vi en række emner inden for sex, så du kan have et sundt og sjovt sexliv.

Ekstra tip: Spis gurkemeje!

Hvis du er særligt ramt af høfeber, kan du også reducere symptomerne ved at komme godt med gurkemeje i din mad. Gurkemeje er nemlig rigtigt godt mod inflammation og kan også afhjælpe symptomerne ved pollenallergi.

Sunde ambitioner for 2021? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad er din vigtigste grund til at træne?

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: