Kvinde og mand i seng griner

Tilsyneladende er det ikke altid, at din mand kan mærke, om du har lyst til sex eller ej. 

© Colourbox

Mænd undervurderer kvinders lyst til sex

Måske er der slet ikke så stor forskel på din og din partners sexlyst.

11. oktober 2016 af Anja Bruneskjold

Man hører ofte, at mænds sexlyst er langt større end kvinders. Og det kan uheldigvis være årsag til, at du og din partner ikke dyrker så meget sex, som I egentlig ønsker.

Sandheden om kvinders sexlyst er nemlig en helt anden. I hvert fald ifølge et canadisk studie, hvor forskere bad en række mænd om at vurdere deres partners sexlyst. Altså skulle de gætte, hvor ofte kvinderne var opstemte og havde lyst til sex. Bagefter skulle kvinderne så afsløre, hvordan virkeligheden egentlig så ud.

Mændenes svar mindede uhyggeligt meget om hinanden, og det viste sig, at de alle havde indtryk af, at deres partnere havde langt mindre lyst til sex, end hvad kvinderne selv syntes.

Årsagen bag mændenes vurdering af deres partnere handlede om, at de slet ikke opfattede, at deres koner og kærester ofte forsøgte at lægge op til sex. De forstod simpelthen ikke, at kvinderne i virkeligheden prøvede at tage initiativet.

Hvor mændene placerede deres partneres lyst til sex på plads nummer tre på en 10-trinsskala, mente kvinderne selv, at de lå på plads nummer seks.

Selvom undersøgelsen viste et måske stereotypt syn på mænd, kvinder og sex, forklarer ekspert i parforhold, Amy Muise, at mændene måske fremover bare bør spørge deres partner ad, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de har lyst til sex eller ej – og ellers være opmærksomme på, at deres koner og kærester ofte tager helt andre metoder i brug i forhold til, hvad mændene selv gør, når de vil lægge op til sex.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler