Østers til to

Østers siges at have en gavnlig indflydelse på lidenskaben, så hvorfor ikke kaste sig ud i en forførende menu for to?

14. februar 2012 af I FORM

ØSTERS NATUREL

(2 pers.)
12 friske østers (få gerne fiskehandleren til at åbne dem, dog maks. 6-8 timer før de skal spises)
Citron
Ristet brød
Smør
Knust is
Tang


Tilberedning
Åbn østerserne ved at stikke en kniv ind i den toppede ende og skære lukkemusklen igennem og derefter skære hele vejen rundt (med mindre du foretrækker, at fiskehandleren ordner det for dig). Skær østersen fri fra skallen, og anbring den i den dybeste skal på et lag knust is, evt. med lidt tang over. Byd citronbåde, ristet brød og smør til. Bør nydes med en boblende champagne.

EKSOTISKE FRUGTER - der gør dig elskovskåd
(2 pers.)
Brug fx passionsfrugt, mango, fersken, kiwi, papaja, melon, vandkirsebær.


Tilberedning
Skær frugterne i mundrette stykker, og anret dem indbydende på et fad. Passionsfrugten skal blot halveres og spises med en teske - med mindre I vælger at dryppe den ud over hinandens nøgne kroppe...

CHOKOLADEMOUSSE - der gør dig blød
(2 pers.)
100 g ren mørk chokolade af høj kvalitet
5 g smør
2 pasteuriserede æggeblommer
25 g smuttede mandler
2 spsk. cognac eller Grand Marnier
2 dl piskefløde


Tilberedning
Smelt chokoladen i en lille skål i vandbad. Tilsæt smør, og lad chokolademassen køle lidt af, før du tilsætter æggeblommerne én ad gangen. Hak eller riv mandlerne meget fint. Pisk fløden stiv. Rør hakkede mandler og cognac i chokolademassen, og vend den piskede fløde i (gem lidt til pynt).

Fordel moussen i portionsglas, som tildækkes og stilles i køleskabet mindst 1 time. Pynt med flødeskum.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: