Kvinde gør rent.

Lykken er rengøringshjælp, viser en undersøgelse blandt folk i Danmark, Holland, USA og Canada. 

© iStock

Du kan købe dig til lykken

Du bliver langt gladere af at bruge dine penge på rengøringshjælp end på en dyr taske, viser en ny stor undersøgelse.

4. oktober 2017 af Jeanette Linder

Det er en skrøne, at man ikke kan købe lykke for penge. Det gælder blot om at bruge dem på det helt rigtige. Ifølge eksperter bliver du nemlig et gladere menneske af at hyre en rengøringshjælp, en gartner eller andet, der kan give dig mere fritid, end på at købe materielle ting.

I en undersøgelse har de spurgt over 6.000 voksne fra Danmark, Holland, USA og Canada om, hvorvidt de bruger penge på at købe sig til mere fritid og i så fald hvor mange hver måned. Deltagerne blev også spurgt til, hvor tilfredse de generelt var med deres liv og i hvor høj grad, de følte sig pressede på tid. Resultaterne viste en tydelig tendens til, at folk generelt er lykkeligere, når de køber sig til mere tid, end hvis de fyrer pengene af på møbler, tøj, tasker og lignende.

I et andet forsøg lod eksperterne en gruppe testpersoner bruge 250 kroner på en tidsbesparende service den ene weekend og på et materielt indkøb den næste. Konklusionen blev den samme: Testpersonerne følte sig gladere i den første weekend end i weekend nummer to. 

Savner du inspiration til, hvordan du kan købe dig til mere fritid, er der her et par forslag:

1. Få dagligvarer leveret til døren.

2. Anskaf dig en rengøringshjælp.

3. Få naboens unge til at slå din græsplæne.

4. Køb sund take away til aftensmad.

5. Hyr en handyman til at fikse skæve køkkenlåger, rense tagrender, hænge lamper op og andre praktiske ting.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler