Bekymret, blond kvinde kigger til siden, mens hun holder højre hånd under hagen.

Det kan ramme dig på humøret, hvis du er B-menneske, viser forskning. 

© iStock

B-mennesker har større risiko for depression

Er du også B-menneske? Så burde du måske læse med her.

2. oktober 2017 af Anja Bruneskjold

Hvis du også er én af dem, der foretrækker at gå sent i seng OG sove længe, så er du faktisk i risikogruppen for at få en depression. Og endnu værre er det, hvis du samtidig lider af type 2-diabetes.

Et studie, som for nylig blev præsenteret i Orlando, undersøgte humør og sovevaner hos 476 deltagere fra henholdsvis Chicago og Thailand. Forskerne mente, det var vigtigt at have flere forskellige kulturer repræsenteret, bl.a. fordi sovevaner kan variere fra sted til sted.

I begge grupper viste det sig, at de deltagere, som var B-mennesker, viste flere symptomer på en kommende depression sammenlignet med de af deltagerne, der var A-mennesker. Og her sørgede forskerne for at tage højde for alder, søvnkvalitet og andre ting, som også kunne være årsag til depression.

For folk, der både er B-mennesker og samtidig lider af type 2-diabetes, kan det desuden være svært at tage hånd om sygdommen. Det kan nemlig være vanskeligt at kontrollere, om alt er, som det skal være – særligt mængden af glukose i blodet.

Forskerne bag studiet vil gerne undersøge dette nærmere, inden de kommer med en klar konklusion. Men forhåbentlig vil opdagelsen hjælpe læger og patienter med at have bedre kontrol over deres type 2-diabetes. 

Generelt kan det altså være at fordel at forsøge at ændre rytme, hvis du er en udpræget natteravn. Dog skal det nævnes, at både A- og B-mennesker ifølge studiet er i risikozonen for at få en depression, hvis de lider af søvnproblemer.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler