Lysprogram til perlehumør

De specielle lysstofrør, som bruges i lysterapilamper, blev oprindeligt udviklet af NASA, så astronauter kunne opretholde en nogenlunde regelmæssig døgnrytme ude i rummet.

23. november 2009 af I FORM

Lysstofrørene har et koncentreret blåligt lys, som vores synsnerver er specielt følsommer over for, og som er renset for ultraviolette og infrarøde stråler. Ved at ændre på lysets farvetemperatur og gøre det mere blåt kan man opnå samme effekt på hormonerne, som hvis man opholdt sig i dagslys.

Mennesker har brug for en lysstyrke på over 2000 lux for at få slukket for produktionen af melatonin. En normal lampe har en effekt på 200-500 lux, hvilket er nok til at se og arbejde i, men altså ikke nok til at holde dig vågen. Dagslys kan stråle med en intensitet på op til 100.000 lux, mens de fleste lysterapilamper i dag lyser med 10.000 lux.

Ifølge forskere kan du få den gode effekt af dagslyset ved at smutte en tur ud under åben himmel et par gange i løbet af dagen. Jo tidligere på dagen, jo bedre. Efter kl. 12 har lyset mindre god effekt i forhold til at holde vinterdepressioner fra døren. Alternativet er at anskaffe en lys-terapilampe.

Psykiater Mogens Brødsgaard anbefaler følgende program, som helst skal startes op i oktober/november måned og følges indtil marts/april:

1. periode


  • (2-3 uger)
  • ½ time hver morgen ved 10.000 lux eller 1 time ved 5000 lux.


2. periode

  • (1-2 uger)
  • ½ time hver anden morgen ved 10.000 lux eller 1 time ved 5000 lux. Det kan være i weekenden samt tirsdag og torsdag.


3. periode

  • resten af perioden frem til foråret 1-1½ time to gange ugentligt, gerne samlet i weekenden.


Hvad sker der i hjernen

Kroppens døgnrytme styres af en lille gruppe nerveceller, nucleus suprachiasmaticus (SCN). De sidder, hvor de to synsnerver krydser hinanden, under hypothalamus nederst i hjernen.
Synsnerverne modtager information om omgivelserne via nethinden, som indeholder celler med fotopigment (melanopsin), som gør dem lysfølsomme. Når SCN modtager information fra synsnerverne, sender den besked videre til koglekirtlen/epifysen og andre dele af centralnervesystemet om, hvilke hormoner der skal produceres.

Når det er lyst

Synsnerverne sender besked til SCN om at stoppe produktionen af melatonin i koglekirtlen. I stedet begynder kirtlen at udskille kortisol, som holder dig vågen, og serotonin, der
regulerer dit humør.

Når det er mørkt

Når lyset svinder, sender synsnerverne besked til SCN og videre til koglekirtlen om, at de skal stoppe udskilningen af kortisol og serotonin. Dermed omdannes serotoninhormonerne til melatonin, som gør dig søvnig. Ofte producerer personer med vinterdepression ekstra meget melatonin og for lidt serotonin. Normalt topper melatoninproduktionen kl. 2 om natten, men hos vinterdepressive dannes der melatonin for fuld kraft et par timer længere end normalt.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: