Kvinde løber på gaden
© iStock

Ny forskning: Løb dig fri for kræft

Vi ved alle, at løbetræning er godt for krop og sjæl. Men undersøgelser viser faktisk, at løb tilmed er forebyggende over for kræft.

16. august 2016 af Gorm Palmgren
Normalt kan du ikke løbe fra dine problemer, men når det gælder kræft, kan det faktisk lade sig gøre. Når løbeturen får din puls i vejret, og adrenalinet pumper rundt i blodet, styrker det nemlig ikke bare hjertet, lungerne og musklerne. Også dit immunforsvar kommer i topform, så det bliver langt bedre til at forhindre kræftsvulster i at udvikle sig i din krop.

Disse kræftformer kan du løbe fra

Brystkræft
Kvinder kan nedsætte deres risiko for brystkræft med 20-80 pct. ved at få pulsen i vejret mellem en halv og en hel time om dagen. En livslang effekt ses ved aktiv træning i ungdomsårene, men man reducerer også risikoen, selv om man først begynder at motionere senere i livet.


Tyktarmskræft
Adskillige undersøgelser dokumenterer, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for at få tyktarmskræft med helt op til 30-40 pct. Der er en tydelig sammenhæng mellem den kræftforebyggende virkning og graden af fysisk aktivitet.


Livmoderkræft
Kræft i livmoderens slimhinder kan ifølge flere undersøgelser reduceres med 20-40 pct. ved fysisk aktivitet, og effekten stiger, i takt med at man får pulsen i vejret.


Lungekræft
Videnskabelige undersøgelser tyder på, at risikoen for lungekræft reduceres med 20 pct., hvis man dyrker motion. Det lader dog til, at effekten er størst hos mænd. Hvorfor ved forskerne ikke.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler