De fleste af os kan let finde en god undskyldning for at spise chokolade, men de fleste af os får også dårlig samvittighed, efter vi har indtaget det ellers lækre stykke mundgodt. Sådan behøver det dog ikke at være længere.
Chokolade hver dag
De fleste af os vidste måske godt, at der var noget om snakken - at chokolade kan forsvares som sundt for vores helbred. Men det er måske de færreste af os, der vidste, at et dagligt indtag af chokolade rent faktisk kan have gavnlig effekt på hjertet.
Forskning fra Brown University har med deltagelse af 1139 testpersoner undersøgt, hvordan antioxidanten flavanol, der findes i kakaoplanten, påvirker hjertet. Her fandt forskerne, at et dagligt indtag af 600 milligram flavanol, som findes i mørk chokolade, kan nedsætte risikoen for at udvikle hjertesygdomme betydeligt.
Årsagen til, at et dagligt indtag af flavanol er gavnligt for hjertet skyldes, at det medvirker en jævn og konstant iltning af blodet.
Denne chokolade skal du vælge
Selvom det er fristende at sætte tænderne i al chokolade, er det ikke ligegyldigt, hvilken chokolade, du vælger, hvis du vil have gavn af de helbredsmæssige effekter. Det afgørende er flavanol-indholdet, og derfor er det udelukkende den helt mørke chokolade med højt kakaoindhold, du skal ty til, hvis du vil have et sundt hjerte.
Til gengæld kan du også hente andre helbredsmæssige gevinster ved den mørke chokolade, idet undersøgelsen også viste, at blodsukker og insulin-niveau falder, og det gode HDL-kolesterol stiger.
Er du (også) ramt af halsbetændelse? Tjek her, hvordan du bekæmper sygdommen