Bykvinder er mere udsatte

Kvinder, der bor i områder, hvor luftforureningen er høj, har markant øget risiko for at få hjerte-kar-sygdom.

14. april 2010 af I FORM

Kvinder, der bor i områder, hvor luftforureningen er høj, har markant øget risiko for både at få hjerte-kar-sygdom og for at dø af sygdommen, viser en amerikansk undersøgelse, som omfatter 65.000 kvinder, der er fulgt over ni år. Ingen af kvinderne havde i forvejen en hjertesygdom.

Forskerne undersøgte, hvor mange kvinder der fik blodpropper i hjerte eller hjerne, hvor mange der fik ballonudvidelse eller bypassoperation, og hvor mange der døde af hjerte-kar-sygdom. De tal blev sammenholdt med luftforureningen.

Resultatet var tydeligt: Jo højere luftforurening, jo større er truslen mod helbredet. Især de små sodpartikler fra bilernes udstødning og kraftværker er farligere, end man hidtil har troet.

Hold dig sund i storbyen


Er du jævnligt udsat for luftforurening, gælder det som altid om at spise sundt og få motion. Sørg for at få mange grønsager og frugt og bær, som er rige på antioxidanter, der beskytter mod de frie radikaler, aggressive iltforbindelser, som kan føre til udvikling af kræft.

Er du i risiko for at udvikle astma, skal du især sørge for at spise mange æbler og pærer. En australsk undersøgelse har vist, at disse frugter nedsætter risikoen for at få astma. Og andre undersøgelser har slået fast, at specielt æbler er med til at holde lungerne sunde.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler