© iStock

Styrk dit indre værn mod sygdom

Dit immunforsvar, din energi og dit velvære får et boost, du virkelig kan mærke, hvis du sikrer dig, at din mave har optimale vilkår. Se her, hvor meget du har at vinde ved at tage dit indre alvorligt.

26. juni 2015 af I FORM

Har du bare en gang prøvet at føle bukserne stramme omkring en øm og oppustet mave, behøver du sikkert ikke ekstra motivation for at gribe chancen for at lære lidt mere om, hvordan du får din fordøjelse til at fungere optimalt. En oppustet mave – eller én med forstoppelse og kvalme - er noget af det mest dræbende for dit humør, dit velvære og din selvtillid.

Har du oppustet mave? Sådan slipper du af med den

Undgå sygdom med en sund mave

Skulle du alligevel have brug for lidt ekstra motivation, så kommer den her. Din mave er nemlig langtfra kun vigtig for det velvære, du kan mærke nu og her, men i høj grad også for din sundhed på både kort og langt sigt.

70-80 procent af dit immunforsvar – og dermed din krops evne til at afvise en stor del af de stoffer, der kan gøre dig syg – sidder i tarmene. En god fordøjelse med den rette mængde af sunde bakterier kan altså kvæle bakterier og virus og være hele forskellen på, om du bliver alvorligt syg eller bare lidt utilpas, hvis du fx spiser fordærvet mad. Samtidig kan en sund mave få fordøjelsen til at glide, så tungmetaller og andre giftige stoffer ikke opholder sig så længe i tarmene, at de ved at berøre tarmens vægge i længere tid kan nå at gøre skade.

Føler du somme tider ubehag i maven, eller er den pustet op som en badebold, er det altså mere end blot ødelæggende for din evne til at knappe cowboybukserne. Det er afgørende for dit helbred og din sundhed.

Drømmer du om færre sygedage og et stærkere immunforsvar? Så skal du bare spise disse 8 råvarer.

En sund mave giver dig:

  • større velvære
  • bedre immunforsvar
  • en slank krop
  • flere sunde stoffer i dit blod
  • mindre risiko for hjertesygdom og kræft

Læs også: Sådan slipper du for oppustet mave

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: