© iStock

Immunforsvar: Spis dig i kampform, så sygdom preller af

Uden mad og drikke dur dit immunforsvar ikke. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken ammunition du ruster op med. Læs her, hvordan du spiser dig til et stærkt immunforsvar.

14. april 2010 af I FORM

Immunsystemet skal reagere lynhurtigt på angribende fjender. Og antallet af visse immunceller skal eksplodere på ganske kort tid, når virus eller bakterier truer din sundhed. For at værnet fungerer, skal der tilføres den rigtige ammunition. Den får du især fra kosten i form af næringsstoffer. Du skal spise varieret for at sikre dig, at immunforsvaret og kroppen i øvrigt får det nødvendige for at være oppe på dupperne og i balance. Så du må hele spektret rundt: Kød, fisk, mejeriprodukter, frugt, grønsager og grove kornprodukter.

Antioxidanter: Dine skarpeste kugler

  • Flavonoider: Æbler, løg, te (især grøn) og rødvin
  • Betacaroten: Gulerødder, spinat, persille, tomater, broccoli
  • E-vitamin: Solsikkefrø, bønner (fx kidney), nødder, asparges, spinat, broccoli, planteolie, havregryn og fuldkornsbrød.
  • C-vitamin: Broccoli, rosenkål, blomkål, peberfrugt (især rød), appelsinjuice, appelsin, kiwi og jordbær.

Særlige gode stoffer for immunforsvaret

Nogle stoffer er i en klasse for sig, fordi de har særlig god virkning på immunforsvar og helbred. Det gælder især antioxidanterne, som bl.a. er vigtige for at forebygge de mest alvorlige sygdomme, nemlig kræft og hjertesygdom.

Men de kan ikke klare kampen alene. De kæmper sammen, er afhængige af hinanden og forstærker hinanden. De bedste kilder til antioxidanter, nemlig frugt og grønt, indeholder også hundredvis af andre plantestoffer, bl.a. fytokemikalier, som i et fantastisk samspil forebygger både kræft og hjertesygdom.

Hvis din kost er ensidig, direkte usund, eller du på anden måde halter bagefter kostmæssigt, så har du gavn af tilskud, og det bedste vil så være et kombineret vitamin- og mineraltilskud, hvor du får det hele i rette forhold. Det gælder også vegetarer, som let får underskud af visse vitaminer og mineraler.

LÆS OGSÅ: 8 råvarer, der styrker dit immunforsvar

Fedt svækker immunforsvaret

Antioxidanterne er kendt som nogle af de bedste stoffer til at styrke immunforsvaret og forhindre sygdom - og så beskytter de mod angrebene fra tidens tand, så den ikke i så høj grad kan gnave i os.

De er nemlig med til at forhindre den ødelæggelse af kroppens celler og væv, der sker som følge af iltning (oxidation). Ved oxidation opstår der frie radikaler, som er en slags vingeskudte molekyler, der er frarøvet en elektron og derfor går i opløsning. I en desperat kamp forsøger de at stjæle den manglende elektron fra nabomolekylerne, og så kører iltningskrigen.

Antioxidanterne kommer som de gode opryddere og tilbyder den manglende elektron, så nedbrydningen kan stoppe. Heldigvis, for de frie radikaler gør stor skade i kroppen. De laver arvæv, og optræder de i huden, giver det rynker. De er også kendt for at luske rundt i blodet og omdanne kolesterol til decideret forkalkning, der kan give blodpropper. De belaster og svækker immunsystemet, og så kan de ødelægge cellernes dna og forårsage kræft.

Oxidanterne, som starter hele denne nedbrydning, opstår naturligt i kroppen, når cellerne bruger ilt i deres arbejde. Men de fleste kommer dog udefra i form af fx luftforurening, cigaretrøg, fedt og kolesterol, UVB-stråler fra solen, alkoholog forskellig medicin.

For meget mættet fedt øger ikke bare risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Det giver også klumper i kommunikationslinierne i dit immunforsvar, så du er mere udsat for fx infektioner. Immuncellernes membraner bliver nemlig også federe og mere træge, så "spejderne" uden på cellen, som kigger efter fjender, har svært ved at komme igennem med informationer til "kommandocentralen" i cellekernen. Forsvaret bliver for dovent, så der ikke bliver reageret mod fjender, som der burde.

Er du i tvivl, om din hoste skyldes lungebetændelse? Læs vores guide, og bliv klogere på den drilske sygdom.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: