Kvinde med briller i hånden maserer næseroden efter at have udført skærmarbejde

Mange timer foran skærmen kan gøre øjnene overanspændte og på sigt ødelægge dit syn.

© iStock

Derfor vil du være nærsynet om 34 år

Halvdelen af verdens befolkning vil ifølge et nyt studie være nærsynede i 2050. Heldigvis kan du forebygge problemer med smarte skærmtricks og styrke dit syn ved at træne dine øjne - nøjagtig ligesom du træner dine biceps og de skrå mavemuskler.

29. februar 2016

I virkeligheden er dine øjne slet ikke skabt til at læse denne artikel. 

De er nemlig ikke egnet til at se på så kort afstand. Paradoksalt nok bruger vi dem stort set ikke til andet, fordi vi er online på mobil, tablet, computer og tv-skærm dagen lang. Det kan give hovedpine, spændinger og på sigt få dig til at se dårligere og dårligere.

Forskere fra New South Wales i Australien har gransket statistikken og deres uhyggelig vurdering er, at op mod halvdelen af os vil være nærsynede i 2050. Hvis du træner dine øjne ti minutter dagligt med disse øvelser, så vil du i følge eksperterne kunne forebygge, at du bliver en delaf statistikken.

Lav disse øjen-øvelser

  • Stil dig op ad en væg med en bog på hovedet.
  • Placér en finger foran dig og følg fingerens bevægelser med øjnene.
  • Start med vandrette bevægelser (de nemmeste) og følg fingeren.
  • Lav derefter lodrette bevægelser (lidt sværere).
  • Derefter skrå bevægelser både op og ned i begge sider (svært).
  • Slut med cirkelbevægelser. Så langt ud i synsfeltet som muligt både med og mod uret. (svært)
  • Lav cirkelbevægelser, mens du presser hjernen fx med staveøvelser eller regnestykker (meget svært).

 

Sidder du længe foran skærmen hver dag, så kan du forebygge, at dit syn bliver dårligere med disse simple tricks:

  • Brug mindst skiftstørrelse 12 punkt.
  • Placer dig 60-80 cm fra skærmen.
  • Placer skærmen, så du kan se hen over den. I eller under din øjenhøjde.
  • Placer skærmen to meter fra et vindue, så du undgår reflekser fra lyset.
  • Justér lysstyrke og kontrastforhold.
  • Husk pauserne. Du bør maksimalt sidde foran skærmen i en time af gangen.
  • Kig langt væk fx ud af vinduet i 20 sekunder. Det giver variation til øjenmusklerne.
  • Undgå tørre øjne ved at huske at blinke. Du skal blinke 20-25 gange i minuttet.
  • Brug skærmbriller ved behov.
  • Kombiner rumbelysning med en bordlampe til skærmarbejde.

Kilder: Ophtalmology, Optikerforeningen, TrainYourEyes.com.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: