Tilskud til D-vitamin
Et tilskud af D-vitamin kan gøre underværker i vinterhalvåret

Med mindre du spiser fed fisk dagligt fra oktober til maj, bør du tage et D-vitamin-tilskud for at nå op på den anbefalede dosis.

© iStock

Derfor skal du tage D-vitamin som tilskud

Det kan være svært at komme uden om et D-vitamin-tilskud i den mørke vinterperiode, hvor man ikke får D-vitamin fra solen.

28. januar 2015 af I FORM

Det er de færreste af os, der kan klemme fed fisk ned hver eneste dag fra oktober til maj. Derfor kan du overveje at tage et tilskud D-vitamin, hvis du vil sikre dig, at dit D-vitamin-lager ikke tømmes til vinter.

Spørgsmål og svar om D-vitamin via tilskud

 

Hvor meget D-vitamin-tilskud bør jeg indtage?

Generelt er der stor uenighed om, hvorvidt man bør tage tilskud eller ej. Sundhedsstyrelsen er på den forsigtige side og anbefaler udelukkende et tilskud på 10 mikrogram dagligt til udvalgte grupper såsom børn eller folk, der er mørke i huden, men flere eksperter er uenige og råder dig til at få mindst 25 mikrogram D-vitamin om dagen hele vinteren. Følger du deres råd, så gå efter kapsler, hvor vitaminet er pakket ind i olie, for så optages det bedst. Vær desuden opmærksom på, at hvis du også tager multivitamintabletter, får du typisk 5 mikrogram D-vitamin herfra. 

Du bør ikke tage tilskud, hvis du lider af forhøjet kalkkoncentration i blodet.

 

Kan man tage for meget tilskud for D-vitamin? 

Du skal naturligvis ikke gå amok i kapsler, da du faktisk godt kan tage for meget tilskud. Et for højt niveau af D-vitamin i kroppen kan muligvis give kvalme, hovedpine, forstoppelse og åreforkalkning, viser forskning. Men der skal meget til, og holder du dig til den anbefalede dosis på pakken, er du på den sikre side. 

Tilskud for D-vitamin
Et tilskud for D-vitamin kan være en stor hjælp i vinterhalvåret

Det kan være svært at komme uden om D-vitamin-tilskud i den mørke vinterperiode, hvis man vil sikre sig, at man får nok D-vitamin.

© Shutterstock
 

Findes der et vegansk tilskud til D-vitamin?

Vegetarer og veganere er i risikozonen for at mangle D-vitamin, da de typisk ikke spiser fed fisk, der ellers er den vigtigste, alternative kilde til D-vitamin i vinterhalvåret, hvor solen ikke bidrager med D-vitamin. Æg, mælkeprodukter og nogen vilde svampe, som er blevet eksponerede for sollys, bidrager også med D-vitamin, men i langt mindre grad end fed fisk. Tjek her, hvor meget D-vitamin diverse madvarer bidrager med.

Derfor kan et tilskud D-vitamin være nødvendigt. Man skal dog som vegetar eller veganer være opmærksom på, at D3-tilskud ofte udvindes fra fåreuld, mens D2-vitamin er rent vegetabilsk. Men flere firmaer begynder nu at producere vegetabilsk D3-vitamin. 

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: