Kvinde er forkølet, styrk immunforsvaret
Giv immunforsvaret et nøk opad

På bare 3 dage kan du styrke dit immunforsvar og ruste dig mod forkølelse og influenza.

© iStock

Boost dit immunforsvar med 3 kure

På kun tre dage kan du give dit immunforsvar et solidt spark opad, så du holder dig frisk, rask og sygdomsfri. Vælg mellem 3 forskellige, men effektive kure.

4. november 2018 af Martin Kreutzer

Sådan holder du dig frisk, rask og sygdomsfri

Orker du ikke at ligge syg derhjemme? Med en målrettet indsats er det muligt at forstærke dit immunforsvar, så du kan styre uden om influenza og forkølelse og holde dig frisk, rask og sygdomsfri. Et af de vigtigste redskaber er i den forbindelse din kost. Fra maden får du et væld af effektive næringsstoffer, som beviseligt styrker immunforsvaret, så din krop får lettere ved at beskytte sig.

Interessant nok viser nyere forskning dog, at ikke kun det, du spiser, men også det, du IKKE spiser, har enormt gunstig indvirkning på immunforsvarets styrke. Decideret faste, hvor du helt undlader at stoppe mad indenbords, er muligvis det allermest effektive, du kan gøre for dit immunforsvar. Ved at faste motiverer du bestemte celler i kroppen til at producere enorme mængder hvide blodlegemer. Her er groft sagt tale om en hær af kampsoldater, der fører an i slaget mod indtrængende sygdom, og kan du øge troppernes størrelse, er du på rette vej mod at vinde krigen mod virus og bakterier.

I forsøg har det vist sig, at tre dages faste fremstår som en særlig effektiv måde, der virkelig banker immunforsvaret i vejret. Så er du frisk på at give fasten et forsøg, er det bare med at komme i gang. Som en ekstra belønning for dine anstrengelser kan du glæde dig over, at fasten også vil føre til et mindre vægttab.

En immunforsvars-kur til alle

Nedenfor får du en grundig introduktion til, hvordan du griber fasten an, men tænker du allerede nu, at det lyder for drastisk, så læs alligevel videre. I erkendelse af at der nok vil være en del læsere, der synes, at total faste er lige lovlig ekstremt, har vi skruet to andre kure sammen, der er næsten lige så effektive for immunforsvaret.

Den ene immunforsvars-kur slår på nogle af fastens strenge, uden at der lukkes helt af for indtagelsen, mens vi i den anden immunforsvars-kur introducerer dig til et 3-dagesprogram, der tilfører din krop så enormt mange styrkende stoffer, at du afviser enhver lille virus ved porten. På den måde er der en kur til alle og dermed ingen undskyldning for at blive ramt af snot og snue.

3 kure, der styrker dit immunforsvar

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler