© Colourbox

Fitnessudstyr har over 300 gange flere bakterier end dit toiletbræt

Det kan godt betale sig at benytte sig af håndspritten i dit fitnesscenter, særligt en slags fitnessudstyr rummer en verden af bakterier.

7. april 2016 af Anja Bruneskjold

Husker du altid at tørre maskiner og andet træningsudstyr af, når du har brugt det i fitnesscentret? Hvis ikke, så er det en rigtig god idé lige at læse med her.

Det er nemlig meget mere ulækkert, end du måske tror, når ikke træningsmaskinerne i centret tørres af hver eneste gang, de er blevet brugt.

En ny undersøgelse viser, at selv diverse trænings-accessories som fx svedbånd, pulsur og andre gadgets, som man kun selv rører ved, faktisk er fyldt med langt flere bakterier end nogle af de overflader, vi finder offentlige steder. Derfor er det vildt vigtigt at være opmærksom på det træningsudstyr, som flere mennesker er i berøring med nede i fitnesscentret. Her finder man nemlig ekstra mange bakterier.

Det findes dog særligt én bestemt form for træningsudstyr, der uden tvivl løber med titlen som det mest ulækre og bakteriefyldte af slagsen.

Det drejer sig naturligvis om de frie vægtskiver. For selvom det samme antal mennesker er i berøring med både vægtskiver og maskiner, er det de færreste, der husker at tørre skiverne af efter brug.

Det efterlader altså vægtskiverne med hele 362 gange flere bakterier end på et toiletbræt. Ad!

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: