Bliv bedre til at stå op i din hverdag

Rejs dig op og forbedre din sundhed. Her er 3 enkle tips til hvordan du får mest ud af at stå op.

20. januar 2016 af I FORM-redaktionen

Hvor længe skal jeg stå op pr. dag?

Det er svært at komme med et præcist bud, men en amerikansk undersøgelse har vist, at sidder du ned mere end 7 timer om dagen, er risikoen for at dø markant øget. Fratrukket 7,5 timers søvn skal du som minimum stå op 9,5 timer om dagen. Det har dog også vist sig, at bare 2 minutters aktivitet hvert 20. minut har en gavnlig effekt på dit hjerte.

Hvordan skal jeg stå?

Stå helst i sko med gummisål af en art. Drop stiletterne. Læg lige meget vægt på dine fødder. Skub hagen tilbage, brystkassen lidt frem, og undgå at svaje i lænden. Bøj også en anelse i knæene, så du undgår at belaste dine ledbånd og lader musklerne gøre arbejdet. Træk skuldrene lidt tilbage, og maven lidt ind.

Hvad skal jeg stå på?

Stå i første omgang på gulvet. Vip op på tæerne, og rul tilbage på hælene en gang imellem, så du får iltet blod op til hjernen. Anskaf dig evt. en
balancepude, der sikrer, at du står sundt.

En hel nats søvn er ingen garanti for, at du får nok dyb søvn. Læs her, hvor meget dyb søvn du skal have, og hvordan du ved, om du får nok.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: