Kvinde, der spiser salt

Er der noget, du virkelig ikke kan lide, så stop med at spise det. Der findes masser af sunde sager at vælge imellem.

© iStock

4 dårlige vaner, der ødelægger din sundhed

Du tror, du gør alt det rigtige for at være sund, men måske ødelægger du det i virkeligheden for dig selv. Tjek, om du kan nikke genkendende til disse dårlige vaner.

16. februar 2017 af Jeanette Linder

Et sundt liv handler ikke kun om at spise broccoli i lange baner og træne, så sveden sprøjter. Det handler lige så meget om at være glad og i balance. Derfor risikerer du at spænde ben for dig selv, hvis du bliver lidt for besat af sundhed. Her er nogle typiske dårlige vaner, du med fordel kan droppe.

1. Du vejer dig igen og igen

Du får intet konstruktivt ud af at nærstudere badevægten flere gange dagligt. Din sundhed er så meget mere end et tal på en vægt, og du risikerer mest bare at ødelægge dit humør, hvis den pludselig viser 0,5 kg mere end i går.

2. Du spiser mad, du hader

Hader du blomkål? Så stop med at spise det! Selvfølgelig er det vigtigt at spise sundt, men der findes et hav af lækre råvarer derude, som kan give dig det, du har brug for. Så drop tvangsspisningen, og fokusér på de ting, du elsker og som motiverer dig til sunde spisevaner.

3. Du taler grimt til dig selv

Hvis du hele tiden fortæller dig selv, at du ikke dur til noget og bare burde tage dig sammen, virker det ekstremt demotiverende på din træningslyst. I stedet bør du rose dig selv hver gang, du blot har gået en lille tur eller taget trappen i stedet for elevatoren – det giver automatisk lyst til mere.

4. Du vil gerne være perfekt

Der er ingen, der spiser, træner og ser perfekt ud hele tiden. Og det også er udmattende at stræbe efter. Stop derfor med at sætte urealistiske mål, og glæd dig over de sunde ting, du faktisk gør for dig selv.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: