Din krop elsker fuldkorn, og heldigvis er det supernemt at flette flere af de supersunde kornprodukter ind i din kost.
Vi har en rigtig god nyhed til dig. Det er faktisk ret nemt at få godt med fuldkorn. Du skal bare generelt gå efter de grove varianter hver gang, du køber brød, morgenmadsprodukter, pasta, ris, bulgur, tortillas og nudler.
Fuldkornsprodukter er lavet på hele korn, og vælger du dem frem for deres hvide fætre, får du både flere fibre, vitaminer, mineraler og kostfibre med i købet. Fuldkorn styrker din fordøjelse, mætter bedre, og er med til at forebygge blandt andet hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer kræft. Ikke dårligt!
Ugens madplan er derfor fuld af fuldkorn. Glæd dig fx til kylling i karry med brune ris, fuldkornspasta med laks, spinat og rejer samt en lækker svampepizza med bund af fuldkornstortilla.
Weekendopskriften, en superflot jordbær-vaffel-lagkage, har vi også hældt fuldkorn i – i form af havregryn og fuldkornshvedemel. Den skal nok vække begejstring :-) Velbekomme!
Ugens tip
Det anbefales, at du spiser mindst 75 g fuldkorn om dagen. 75 gram fuldkorn svarer fx til: