Saltimbocca

Lækkert smagseventyr med salat og stegte tomater.

6. november 2008 af I FORM

Ingredienser

2 skiver tyndskåret kalveinderlår
2 skiver parmaskinke
2 skiver almindelig skæreost
Frisk basilikum
Lidt olivenolie

Tilbehør

2 stk tomater
Revet ost
Basilikum
Olivenolie

Salat

Krølsalat
1 stk avocado
Sorte oliven
1 stk gulerod

Dressing

2 spsk olivenolie
0.5 tsk dijonsennep
En smule limesaft
2 tsk eddike

Sådan gør du:

Kalvekødet lægges fladt ud på bordet. Parmaskinken og osten lægges ovenpå sammen med et par basilikumblade. Herefter dryppes det hele med en smule olie og rulles sammen. Rullerne steges på panden i en god sjat olivenolie 6-8 minutter.

Toppene skæres af tomaterne, og de fleste af kernerne pilles ud. Den hule tomat fyldes med reven ost, basilikumblade og et stænk olivenolie. Tomaterne stilles i en forvarmet ovn ved 150 grader i 4-5 minutter.

Salaten i strimler, den groft revne gulerod, fetaost og sorte oliven blandes i en skål. Blandingen lægges på tallerkenen som bund. Halve avocadoer skæres i skiver og anbringes i vifteform på resten af salaten. Dressingen rystes samen og smages til. Skær saltimboccaen i skiver, og anret den sammen med tomaten oven på salaten. Pynt med basilikumblade.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler