Et æble om dagen holder doktoren for døren...

Æbler bekæmper skidt kolesterol

Seks stykker frugt/grønt om dagen og gerne ét æble - så holder du også styr på kolesteroltallet.

6. februar 2014 af I FORM

Derfor: Æbler er rige på opløselige kostfibre i form af pektiner, der hæmmer optagelsen af galdesalte i tarmen. Det tvinger kroppen til at lave ny galdesyre, som den skal bruge kolesterol for at danne. På den måde kan æblepektin være med til at holde dine årer rene for dårligt kolesterol – simpelthen fordi det skal bruges til ny galdesyre. Studier viser desuden, at frugt og grønt forebygger lungesygdomme. Og med toptunede lunger får du effektivt udskilt kuldioxid, når du trækker vejret.

Så meget: Du skal have 600 gram frugt og grønt dagligt. Et af stykkerne kan med fordel være et æble.

Sådan: Hvis du presser frugter til most, ryger de fleste af fibrene i skraldespanden, så spis æbler hele i stedet – og gerne med skræl, da mange af de sunde stoffer putter sig her.

Bonus: Æbler er rige på antioxidanter som flavonoider og polyfenoler. Og på grund af det høje pektinindhold og indholdet af frugtsukker har de også et lavt glykæmisk indeks, så dit blodsukker stiger meget moderat efter et æble i forhold til, hvis du spiser frugter som ananas eller melon.

Se opskrifter med æbler nedenfor

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad forhindrer dig oftest i at træne?


I FORM anbefaler