Når det bliver en besættelse at spise sundt..

Spis sundt uden at blive fanatisk 3

12. juli 2010 af I FORM

Stadig flere får ortoreksi

Netop fordi ortoreksi ikke er en anerkendt diagnose, mangler der statistikker over, hvor mange mennesker det drejer sig om.
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser har derfor svært ved at gøre op, om det er et stigende problem.

Næsten ingen kønsforskel

Psykolog Maria Nødskov Aaen oplever dog, at hun får flere og flere patienter med ortorektiske tendenser.
Til forskel fra fx anoreksi er der næsten lige så mange mænd som kvinder. En anden forskel er, at ortoreksi ofte først kommer i slutningen af 20’erne eller starten af 30’erne, hvorimod de andre spiseforstyrrelser som regel begynder i teenageårene.

Hvorfor udvikler man ortoreksi?

Samtidig bunder deres fanatiske sundhedstrang ikke i et lavt selvværd eller lede ved sig selv. Tværtimod. Jo flere regler de overholder, og jo sundere de lever, jo mere overlegne føler de sig. De formår jo at leve det liv, de mener, alle burde stræbe efter. En ren og sund tilværelse.

De kan godt få en følelse af perfektionistisk højhed og virke arrogante. De synes, de har opfundet den dybe tallerken ved at leve med den her høje grad af selvkontrol, og på den måde kan de komme til at se ned på andre, der ikke lever op til de samme høje krav eller kontrolregler, siger Maria
Nødskov Aaen.

Kan blive livstruende

Men også en ortorektiker kan falde i og komme til at bryde en af sine mange regler.
Når det sker, synes de, at deres krop er beskidt og skal renses for giften, fx via faste, udrensningste eller vanddrivende aktiviteter som at motionere eller gå i sauna. Så ud over at leve efter strikse regler og i ekstreme tilfælde måske kun spise æggehvider suppleret af proteindrikke sørger de også for at skille sig af med alle andre næringsstoffer, hvis de får dem indenbords.

Vi har brug for alle næringsgrupper

Hele det her udrensningssystem, fordi kroppen er ulækker, når den har fået noget, som ikke hører til reglerne, kan jo til sidst blive livstruende på grund af fejlernæring, siger psykolog Maria Nødskov Aaen.

Den påstand bakker kostvejleder Rikke Lund Hansen fuldkommen op om: Vi har brug for alle næringsgrupper!
Alt afhængigt af hvad man udelukker i sin kost, vil det have negativ effekt på kroppen. Det er fuldstændig misforstået sundhed, hvis du dræner din krop for alt!

Kroppen har brug for fedt

Fx består hjernen primært af fedt, og alle de signaler, der skal sendes rundt i hjernen, har brug for de rigtige fedtstoffer for at fungere ordentligt.
Det samme gælder nervesystemet. Mangel på fedtstoffer kan blandt andet gøre, at man ikke kan koncentrere sig ordentligt.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: