Når det bliver en besættelse at spise sundt..

Spis sundt uden at blive fanatisk 1

Er din hverdag styret af hjemmestrikkede regler og forbud mod, hvad du må spise, fordi du gerne vil være ultrasund?

12. juli 2010

Find ud af om din sundhedstrang er sund - eller på grænsen til det skadelige.

Hvor styret er du af dit ønske om at leve sundt?


  • Er din hverdag præget af hjemmestrikkede regler og forbud mod, hvad du må spise?
  • Siger du nej til fødselsdagsinvitationer og gode middage af frygt for, at maden, der følger med, ikke overholder dine strenge kostregler?
  • Find ud af, om din sundhedstrang er på grænsen til det skadelige.


For lider du af ortoreksi, risikerer du både social isolation og fejlernæring, der i værste fald kan blive livstruende.

De forskellige typer

Anorektikeren spiser næsten ingen ting. Bulimikeren spiser voldsomt meget for at kaste maden op igen. Og overspiseren stopper ikke med at spise, selv om vægten stiger og stiger.

Det er de tre typer, vi som regel forbinder med ordet spiseforstyrrelse. En fjerde, knap så kendt, men mere udbredt end man lige skulle tro, nemlig den såkaldte skjulte spiseforstyrrelse – orthorexia nervosa – eller ortoreksi, som den hedder på
dansk.

Ortorexi

Her er udgangspunktet et altoverskyggende ønske om at leve sundt, der løber løbsk. I værste fald kan den få dødelig udgang, fordi ortorektikere ofte ender med at blive så selektive i deres madvalg, at de ender med at spise ekstremt ensidigt og komme i mangel på livsvigtige næringsstoffer.
Fx hvis ortorektikeren hører, at orange madvarer er sundest, og derefter udelukkende spiser mad, der er orange!
De tager løsrevne råd fra blade, aviser og websites og blander dem sammen til deres egen “perfekte” kostplan.
De glemmer, at der er en middelvej, og at man skal have lidt af det hele, forklarer Theresa Abegg, der er psykoterapeut på Center for Spiseforstyrrelser.

Regel efter regel efter regel

At argumentere mod ønsket om at leve sundt kan være svært og modstridende i en tid, hvor der er meget positiv fokus på sundhed
og velvære. For hvornår er noget godt for meget? Hvornår er man “for sund”? Hvordan ender man i den skadelige zone?

Psykolog Maria Nødskov Aaen beskæftiger sig dagligt med spiseforstyrrede patienter. Hun forklarer, at der er mere end én vej, som kan føre dig ind i trædemøllen, hvor ønsket om at leve sundt eskalerer og tager overhånd.

Hvordan starter det?

Én indgang til lidelsen kan fx være, at medierne bringer nyheden om en sammenhæng mellem rødt kød og tarmkræft. De fleste mennesker, der interesserer sig for sundhed, vil derefter forsøge at vænne sig til mindre mængder af rødt kød, og i den periode vil deres tanker helt naturligt kredse omkring diæten.
Men nogle kan ikke stoppe der. De vil efter en periode lave en ny regel efterfulgt af endnu én, og hurtigt er der kommet en hel liste fyldt med restriktioner og forbud.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: