Få masse gode tips til din sunde og aktive hverdag dagligt her på siden.

Spar på sukker og pasta

- og glæd dit kolesteroltal!

7. juli 2015 af I FORM

Hvis du sparer på de kulhydrater, der mætter dårligst og giver færrest næringsstoffer, har du bunker af sundhed at vinde. Senest har en amerikansk undersøgelse peget på, at det kan gavne dit kolesteroltal og dermed også mindske din risiko for en blodprop.

I undersøgelsen deltog 178 overvægtige deltagere. De blev delt i tre grupper og fik en diæt, hvor kulhydraterne udgjorde henholdsvis 54, 39 og 26 pct. af det samlede kalorieindtag i 3 uger. Herefter blev de sat på den samme diæt for at tabe sig.

Det viste sig, at gruppen, der spiste færrest kulhydrater, også havde det laveste kolesteroltal. Den kulhydratfattige kost virkede i øvrigt gunstigt på deltagernes kolesteroltal, selv om de ikke tabte sig.

Forskerne konkluderer, at det ikke kun er det daglige fedtindtag, som kan give for højt kolesteroltal, men altså også mængden af kulhydrater.

De anbefaler derfor også, at du skærer så meget sukker væk som muligt og i stedet går efter de langsomme kulhydrater og kostfibre, som fx findes i rugbrød, brune ris og fuldkornspasta.

Fjern kulhydrater


  • Spar på det sukker, du selv kommer i mad og drikke.

  • Undgå sukkerbomber, fx slik, kager, sodavand.

  • Skær ned på hurtige kulhydrater, fx cornflakes, hvid pasta og hvedebrød.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: