Økologi: Hvad er forskellen?

3 produkter under lup: Juice, honning og chokolade

16. april 2010 af I FORM

Juice

Økologisk juice består i modsætning til konventionel juice udelukkende af frugter og grøntsager, der er dyrket uden sprøjtemidler og kunstgødning. Smagsmæssigt er der ikke den store forskel på almindelig og økologisk juice – begge kan variere meget afhængig af sæson, sol, vind og regn – og økojuice ses da også både som bundskraber og vinder i smagstest.

Honning

Økologiske bistader skal være placeret i et område, der i en radius på tre km udelukkende er omgivet af økologiske marker eller vild bevoksning. Dronningerne må ikke vingeklippes og der må ikke bruges pesticider til at bekæmpe mider eller sygdomme. Økohonning må heller ikke opvarmes. Konventionel honning må indsamles de fleste steder, og det er meget sjældent at man finder forbudte stoffer, der overstiger grænseværdierne, i almindelig honning. Til gengæld må honningen gerne opvarmes, hvilket kan spille ind på smagen

Chokolade

Chokolade består som bekendt af kakao, som kommer fra frø, der ligger i aflange, rødgule frugter, som vokser direkte ud af kakaotræets bark. Kakaotræer er dog sårbare og besværlige at dyrke, fordi de let angribes af svamp og insekter, og derfor sprøjtes de ofte massivt, til skade for miljøet og plantagearbejderne. Fordelen ved økochokolaen er, at den er fremstillet med kakaofrø, der er dyrket uden pesticider. Samtidig er den ofte også fairtrade-mærket, hvilket sikrer en ordentlig løn og rimelige arbejdsforhold for plantagearbejderne.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: