Naturmedicin

I planteriget findes flere gode stoffer, som kan række kroppen en hjælpende hånd, når det brænder på.

14. april 2010 af I FORM

De gode stoffer fra planteriget understøtter nemlig immunsystemet. Men overdriv ikke. Det er bedst kun at tage dem, når du begynder at føle dig sløj. Den gode virkning aftager nemlig, hvis du tager dem konstant.

Hvidløg

Styrker flere dele af immunsystemet, og menes at have en kræftbeskyttende virkning ud over selve immunsystemet. Hvidløg hæmmer også i sig selv bakterier og virus. Et af de vigtigste stoffer i hvidløg, allicin, er mest effektivt, når man spiser det råt, men der er stadig gevinst, når det er tilberedt.

Echinacea

Også kaldet for rød solhat, er en af de bedst kendte og mest brugte immunstyrkende planter. Virker bedst, når det tages i små doser over kort tid - fx to gange om dagen i kun én-tre dage.

Astragalus

Er en af de mest brugte urter i kinesisk medicin og er efterhånden også kendt herhjemme. Flere forsøg har vist, at den styrker immunforsvaret. God mod forkølelse eller influenza.

Te

Både sort og grøn te indeholder mange antioxidanter, og befolkningsundersøgelser og dyreforsøg har vist en klar sammenhæng mellem tedrikning og mindre risiko for visse typer kræft, især i spiserøret. Mange sværger til grøn te, men nyere undersøgelser har vist, at sort te indeholder lige så mange antioxidanter og muligvis giver samme beskyttelse.

Ginseng

Det er bevist, at ginseng styrker immunforsvaret. Bl.a. viste en større undersøgelse på Rigshospitalet, at den populære rod gjorde immunforsvaret bedre i stand til at nedkæmpe bakterieinfektioner. Italienske forsøg har vist, at ginseng understøtter virkningen af influenzavaccine.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: