Langsomme kulhydrater redder dit syn

Begræns hurtige kulhydrater og formindsk din risiko for at komme til at se dårligere med alderen.

7. juli 2015 af I FORM

Amerikansk undersøgelse slår fast, at hvis du begrænser hurtige kulhydrater i din kost, beskytter du dine øjne og mindsker dermed din risiko for at komme til at se dårligere med alderen.

Skarpt syn

Amerikanske forskere har undersøgt 3377 menneskers kost og deres indtag af kulhydratrige fødevarer og fundet sammenhæng mellem en dagskost, der generelt bestod af fødevarer med hurtige kulhydrater og risikoen for at udvikle grå stær. Grå stær er uklarhed i øjets linse, der gør synet uklart og tåget.

Resultaterne viste, at risikoen for en moderat uklarhed af øjets linse var 43 pct. større for den gruppe, der indtog flest hurtige kulhydrater, i forhold til dem, der spiste færrest. Forskerne kan ikke forklare sammenhængen, men de peger på, at folk med sukkersyge ofte kommer til at lide af grå stær, fordi de har svært ved at kontrollere deres blodsukker. Og netop hurtige kulhydrater kan give et ustabilt blodsukker.

Hurtige kulhydrater er fødevarer med et højt glykæmisk indeks (GI), fx hvidt brødt og cornfl akes. GI fortæller, hvor hurtigt en fødevares kulhydrater bliver fordøjet og optaget i blodet. Bliver en fødevare optaget hurtigt, får du også en hurtig stigning i dit blodsukker.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: