Sandheden om salt er, at de fleste af os har ualmindeligt svært ved at skrue ned for vores forbrug, men at vi nok burde gøre netop det. Bliv her klogere på den hvide smagsbombe.
SÅ MEGET SALT SPISER VI I GENNEMSNIT I gennemsnit spiser vi danskere mellem 7 og 8 gram salt om dagen. Det er næsten 3 gram mere end de anbefalede 5-6 gram.
Husholdningssalt, madlavningssalt, bordsalt, stensalt og havsalt. Groft salt, fint salt, flagesalt, krydderurtesalt og salt fra Himalaya eller Læsø. De små, fine, hvide krystaller, som vi kalder salt, kommer i alle mulige afskygninger. I denne artikel holder vi luppen over krystallerne for at finde sandheden om salt.
Hvad er forskellen på jodberiget salt og ikke-jodberiget salt?
Salt er vigtigt for kroppen, da det er med til at regulere kroppens væskebalance og stabilisere nervesystemet. Men langt de fleste af os får for meget salt. Salt binder væske, og spiser du for meget salt, holdes væske tilbage i dine blodårer, og blodtrykket stiger.
Ved et længerevarende overforbrug bliver dine blodkar beskadiget og ufleksible, det høje blodtryk slider på hjertet og arterierne, og saltet hæmmer blodgennemstrømningen og hæver dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Hvis vi alle reducerede indtaget med bare 3 gram dagligt, ville langt færre have forhøjet blodtryk.
I gennemsnit spiser danske kvinder mellem 7 og 8 gram salt om dagen. Vi anbefales at nøjes med 5-6 gram salt dagligt af hensyn til hjertesundheden, nyrerne og risikoen for kræft. Faktisk spiser 9 ud af 10 danskere for meget salt.
1,5 gram salt dagligt. Så lidt salt kan du nøjes med at indtage, medmindre du løber maraton i 30 graders varme.
5-6 gram salt dagligt. Det er den anbefalede maksimale dagsdosis for salt.
7-8 gram salt dagligt. Det er den mængde salt, kvinder spiser i snit om dagen.
5-6 GRAM SALT DAGLIGT. Det er det anbefalede salt-indtag.
Selvom du ikke selv er gavmild med saltbøssen, kan du godt være en af dem, der får for meget. Op mod 70 procent af det salt, vi dagligt spiser, kommer fra færdiglavede produkter og forarbejdet mad, hvor producenterne har tilsat en masse salt for os. Typiske saltbomber er brød, ost, morgenmadsprodukter, saucer og færdigretter.
Læs her, hvorfor producenterne fylder vores fødevarer med salt
Vores smagsløg vænner sig hurtigt til den lækre saltede smag, men det er en usund vane. Læs her, hvordan du skærer ned på dit daglige salt-indtag.
I tabellen herunder kan du se, hvor stor betydning dine madvalg har for dit indtag af salt.
Det er ikke dig, der er blind, hvis du har spejdet forgæves efter salt på varedeklarationer. Det står der sjældent, men du kan i stedet lede efter natrium og så bruge følgende omregningsmetode:
Tip! Pas på med GDA-mærkningen, som mange producenter benytter. GDA viser gram salt pr. portion, men portionsstørrelserne er ofte urealistisk små.
Hvis du gerne vil have mindre salt med hjem, kan du kigge efter Nøglehulsmærket, når du handler. Vær dog obs på, at danske oste er undtaget fra reglen, så de kan få mærket, selvom de indeholder meget salt.
Indtager du dagligt for meget salt, så får du her 3 tommelfingerregler, der kan reducere dit forbrug:
Regel 1: Smag altid på din mad, før du griber ud efter saltbøssen.
Regel 2: Drys mindre på, end du egentlig tror, du har brug for, og smag så på maden igen. Det er også en god vej til at trappe langsomt ned på dit salt-forbrug.
Regel 3: Stil bøssen væk, hvis dit salt-forbrug er helt ude af kontrol. Maden skal virkelig mangle salt, hvis du skal gide rejse dig for at hente saltbøssen.
Derudover er der nogle madvarer, der er bedre end andre, hvis du vil skære ned på dit forbrug af salt. Herunder finder 7 byttehandler, der sparer dig for en masse salt.
Salt er et krydderi og en smagsforstærker, der hovedsageligt består af natriumklorid.
I tabellen nedenfor kan du se næringsindholdet i 100 gram bordsalt (jodberiget).
Du har nok bemærket, at der for det meste står, at dit køkkensalt er beriget med jod. Det er der en helt særlig grund til. Jod spiller nemlig en stor rolle for vores helbred. Jod indgår i de to skjoldbruskhormoner kaldet T3 (trijodothyronin) og T4 (thyroxin), der søger for at regulere stofskiftet, producere kropsvarme og udvikle hjernen. Vi kan altså ikke leve uden disse hormoner, og da kroppen ikke selv kan producere jod, så hormonerne T3 og T4 kan virke, er de afhængige af, at vi indtager jod gennem vores mad. Derfor har store dele af verden – inklusiv Danmark – valgt at jodberige fødevarer som husholdningssalt og salt, der bruges ved brødfremstillingmed. På den måde sikrer man, at befolkningen får nok jod og derved undgår jod-relaterede mangelsygdomme som forstørret skjoldbruskkirtel (struma).
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne indtager 150 mg jod dagligt. Fisk og især mælk er de fødevarer, der indeholder mest jod.
Der findes mange typer af salt. Salt-typerne bestemmes ud fra deres størrelse og form på de enkelte saltkrystaller, ud fra produktionsmetode, anvendelsesområde eller oprindelsessted.
Herunder ses en håndfuld af de mest almindelige salt-typer:
Fint salt eller bordsalt – kommer fra saltminer, hvor vand opløser saltet, der ind- dampes til krystaller. Fås både fint og groft. Har max. 3 pct. andre mineraler eller urenheder. Tilsættes altid jod. Brues ofte i madlavningen.
Flagesalt – de flade, sprøde krystaller fremstilles ved inddampning af havvand. Har 3-10 pct. andre mineraler og urenheder og en delikat smag. Anvendes som krydderi og dekoration på maden, da det ikke opløses.
Stensalt – fremstilles ved traditionel minedrift. Stensalt har ofte en karakteristisk farve, fx pink himalayasalt og sort lavasalt, hvilket skyldes urenheder.
Havsalt og sydesalt – er udvundet fra havvand som f.eks. Læsøsalt. Havvand inddampes i pander over åben ild. Sydesalt er ofte lidt fugtigt og har en speciel smag pga. mange mineraler og urenheder fra havet.
Mineralsalt – er almindeligt salt blandet med andre salte. Har en let bitter smag, men har færre negative effekter.
SALT KOMMER I MANGE VARIANTER Her ser du fx sort salt, groft salt, salt med krydderier, hvidt havsalt fra læsø og lyserødt stensalt fra Himalaya.
Det enkle svar er sukker, for din krop har rent faktisk brug for salt, ikke for sukker. Ved begge gælder det dog om at finde en fornuftig balance. Det er nemlig fødevarer, der kommer med en række uheldige sidegevinster, hvis du kører store dynger ind, men som sagtens kan indtages i begrænsede mængder for nydelsens skyld.
En måde at komme af med saltet på er gennem din sved. Når den pibler ud af kroppen, tager den nemlig overskydende natrium med. Efter en hård omgang spinning, hvor der ligger en liter sved under cyklen, ligger der altså også 3 gram salt – det er nemlig det, du cirka sveder ud pr. liter.
Når din krop mister væske og salt, kan den have behov for at indtage flere elektrolytter end normalt. Læs mere om det HER.
Saltkrystallernes størrelse er udelukkende et spørgsmål om, hvor meget de er malet. Indholdet af andre nyttige mineraler har heller ingen sundhedseffekt, fordi der er tale om ret små mængder.
Ikke rigtigt. Du får op mod 70 procent af hele dit saltindtag uden at røre saltbøssen, fordi supermarkedets produkter er fulde af salt. Det gælder forarbejdede fødevarer som fx brød, kød, pålæg og morgenmadsprodukter og i allerhøjeste grad supper, kiks og fastfood.
Når du træner med relativt høj intensitet, fx løber, vil du normalt svede så meget, at du også mister en smule salt. Men de fleste kvinder får mere salt, end de har brug for, så derfor skal du træne virkelig hårdt for at komme i saltunderskud. Koncentrér dig hellere om at drikke nok vand.
Forsøg har vist, at en meget saltholdig kost kan få blodtrykket til at stige momentant med omkring 10 pct., og at du kan få dit systoliske blodtryk til at falde med op til 5 mm Hg, hvis du over længere tid reducerer dit saltindtag betydeligt.
Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvordan salt påvirker blodtrykket.
Dine nyrer er ikke i stand til at producere urin med en saltkoncentration, der er lige så høj som den i havvandet. Det vil sige, at der ophober sig mere og mere salt i dit blod og dine kropsvæsker for hver eneste slurk saltvand.
Det vil hurtigt medføre, at blandt andet hjernens nerveceller ikke længere fungerer, så du bliver konfus, får kramper og til sidst dør.
Salt binder vand i kroppen, så hvis du fx kaster dig over fastfood med masser af salt, vil du ikke bare tage på af alle de ekstra kalorier. Vandet, som saltet binder, kan få din vægt til at stige, indtil det overskydende salt er udskilt igen.