Kost før træningen?

Se svaret fra kosteksperten på iform.dk.

1. januar 2012 af I FORM

Spørgsmål

Hvordan bør jeg spise inden træning?


Svar

Undlad at spise de helt store måltider de sidste par timer inden du skal træne. Et stort energirigt måltid vil nemlig ofte gøre dig mat i koderne de første to til tre kvarter efter indtaget, samtidig med at du risikerer at få ondt i maven, mens du træner. Spis hellere et solidt måltid to til tre timer inden energien skal stå til rådighed. Maden bør ikke være for fed, men til gengæld bestå af masser af kulhydrat og en pæn portion protein.

Mange løbere, boldspillere og andre, der dyrker idræt med løb, hop og spring, undgår mælkeprodukter i timerne inden træning, da indtaget ofte vil resultere i dårlig mave under træning. Et godt og "sikkert" måltid kunne f.eks. være et par skiver grovbrød med skinke, fjerkræpålæg eller lignende, et par glas vand og lidt frugt.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler