Kan jeg rette op på 3-4 usunde uger?

12. september 2012 af I FORM

Spørgsmål

Jeg har spist ret usundt og drukket lidt for meget alkohol gennem de seneste 3-4 uger. Hvordan retter jeg bedst op på skaderne i min krop?


Ret op på de dårlige vaner


Svar

Du behøver ikke at gennemføre en direkte udrenselseskur efter nogle uger med usunde madvaner.

Det sundeste for både krop og sjæl vil være at acceptere, at du har nydt livet lidt ekstra, og så komme tilbage til de sunde vaner så hurtigt som muligt.

For selv om du højst sandsynligt mangler både vitaminer og mineraler efter dine usunde dage, kan du let fylde depoterne op igen ved at spise en almindelig sund kost med masser af grønsager, fed fisk, fuldkorn, sunde fedtstoffer fra nødder og planteolier samt magert kød og fjerkræ. Så skal kroppen nok kompensere for de par usunde uger, og ingen skade vil være sket.

Når det er sagt, så har jeg faktisk et stigende antal klienter, der på min opfordring vender tilbage til de sunde kostvaner med en uge, hvor de følger en meget elitær kostplan, der grænser til det asketiske. Det hjælper dem med hårdt og kontant at ruske de dårlige vaner af og få rettet fokus mod det nye, sundere liv. Så hvis du har brug for en kold tyrker, kan dette være en løsning for dig i den første tid, hvor du forsøger at ryste de usunde vaner af dig.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: