Jeg synes det er svært at få de anbefalede 600 gram grønt om dagen

Hvordan får jeg 600 gram frugt og grønt?

Jeg har svært ved at få de anbefalede 600 g grønt om dagen. Hvordan lokker jeg mig selv til at spise mere grønt og sundt?

12. september 2012 af I FORM

For det første skal du give slip på ideen om, at du skal have lige præcis 600 g hver dag. Der er ingen magisk virkning ved netop 600 g frugt og grønt, og retningslinjerne er blot lavet for at få os til at spise mere end ellers.

Hvis du er alt for fikseret på de 600 g, kan det hurtigt blive for overvældende, og du mister måske troen på, at det kan lade sig gøre. Forskning har vist, at selv 100 g ekstra frugt og grønt om dagen sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 5-10 pct. Så prøv at lægge ideen om de præcise 600 g på hylden, og stræb blot efter at spise mere, end du plejer – og mere og mere over tid. Så gør du de sunde vaner overkommelige for dig selv, så du formentlig holder fast i dem i længere tid.

Du kan gøre det endnu lettere for dig selv ved at spise de frugter og grønsager, du bedst kan lide, og som du lettest kan få fat på. Hvis du ikke er så meget for at lave større retter, kan du skyde sund genvej med frosne grønsager eller take-away-mad med mange grønsager fx lækre salater fra byens delibutikker.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: