Hvis du har trænet hårdt og spist tidligt, kan det sene mellemmåltid også gavne din restitution.

Feder det mere, hvis jeg spiser lige før sengetid?

Jeg er tit sulten sidst på aftenen. Men jeg har hørt, at maden feder ekstra, hvis man spiser så sent. Er det rigtigt?

3. april 2014 af I FORM

Eksperten svarer

Nej, det er helt o.k. at spise et sundt mellemmåltid sidst på aftenen. Du forbrænder ganske vist mindst, mens du sover – 5-10 procent mindre, end når du er vågen. Det er derfor, mange tror, at man lettere tager på, hvis man spiser, lige inden man lægger hovedet på puden. Men det behøver du ikke at være bange for.

Ernæringseksperter peger på, at det er det samlede antal kalorier, du propper i dig i løbet af et døgn, der – sammen med hvor meget du forbrænder i løbet af en dag – har betydning for, om pilen på badevægten svinger den ene eller den anden vej. Så hvis det er sunde ting som rugbrød med kødpålæg eller et par gulerødder og en håndfuld nødder, du kaster dig over, sker der absolut intet ved, at du giver efter for sulten.

Kaster du dig over fx chokolade, risikerer du selvfølgelig at tage på – som du også gør, hvis klokken var 15.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: