Er juice-cocktails vitaminbomber?

Se svaret fra eksperten på iform.dk.

7. juli 2015 af I FORM

Spørgsmål

Indeholder smarte og appetitlige cocktails af forskellige slags juice, uden alkohol, så mange vitaminer, at man kan blive høj af dem?


Svar

Både ja og nej! De smarte cocktails er rene vitaminbomber med hensyn til K- og C-vitamin og i nogle variationer også A-vitamin. Friskpresset frugtjuice indeholder derimod ikke B og E i nævneværdig grad.

Om man ligefrem kan blive høj, er usikkert. Men hvis man føler sig i bedre humør efter sådan en juicecocktail, har det måske noget med at gøre, at man får de C-vitaminer, som kroppen har manglet. I alle tilfælde er disse vitaminbomber ufarlige og kan kun bidrage til et sundere liv.

De bedste cocktails får man ved at kombinere grønsagssaft med frugtsaft, fx gulerodssaft med appelsinsaft og citronsaft og kiwi eller jordbær on top.

En rigtig vitaminbombe kan fx blandes af 1/2 gulerod, 1/4 appelsin og 1/4 citron og evt. et stænk sukker efter behov. Blandingen giver ca. 2 dl saft og indeholder 100 procent C-vitamin og 300 procent A-vitamin i forhold til den daglige anbefalede tilførsel (adt). Men vær opmærksom på, at man kan få for meget A-vitamin.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor gør du størst indsats for klimaet?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: