Planlæg din kost

Spis fornuftigt før din træning.

25. maj 2010 af I FORM

4-5 timer før træning

Spis et hovedmåltid med fuldkorn, magert kød og frugt eller et måltid med fuldkorn, grove grønsager og mejeriprodukter. Det sætter nemlig gang i din fordøjelse, så du får sat skub i systemet, inden du skal træne. Husk at drikke et par glas vand til.

1½-3 timer før træning

Spis et mindre måltid, som du kan nå at fordøje, inden du begynder at røre dig. Et rigtig godt bud er 1-2 stykker frugt samt 1 skive grovbrød med pålæg. Vælg enten magert kødpålæg, mager ost eller skrabet smør og syltetøj. Husk at drikke et glas vand til.

15-30 minutter før træning

Gå på toilettet, og lav stort, så du får tømt tarmen.

Umiddelbart efter træning

Spis et nærende restitutionsmåltid: 1-2 skiver brød med magert pålæg, en portion havregryn med mælk, en skål surmælksprodukt med fiberflakes eller mysli eller en anden kombination af kulhydrat og protein.

1-2 timer efter træning

Spis et hovedmåltid med fuldkorn og fisk eller kød og grove grønsager, så du får fyldt dine depoter rigtigt op.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: