Nup en bar til træningen - og fyld op med energi

Energibarer er blevet utroligt populære blandt ivrige motionister, ikke mindst fordi de leverer masser af energi i en brugervenlig emballage. Tjek her et par af dem, og se hvor gode de er.

8. juli 2015 af I FORM-redaktionen

For at afdække hvor velegnede energibarer egentlig er, når det gælder om at forsyne den belastede krop med den rigtige energi, har vi kastet et kritisk blik på nogle af de mest populære barer. Samtidig har vi opstillet en række gode råd til, hvordan du finder den bedste bar.

  • Træner du for at tabe dig, bør du stile efter barer med et lavt fedtindhold (maks. 20% af energien) og relativt meget protein (min. 5% af energien).

  • Indenfor de enkelte mærker kan der være store forskelle i fedtindholdet. Læs hellere deklarationen en ekstra gang og vælg den der er mindst fedt i.

  • Udholdenhedstræning tærer på kroppens kulhydratdepoter. For at sikre en maksimal genopfyldning skal du indtage mindst 50 g kulhydrat indenfor de første to timer efter træning. Gå derfor efter barerne med det højest mulige kulhydratindhold eller spis to af slagsen.

  • Jo federe baren er, jo langsommere optager du kulhydraterne. Samtidig øges risikoen for maveproblemer, især under fysisk hård træning. Har du brug for energi under træningen, stil da altid efter de fedtfattigste barer.

  • Vær opmærksom på barens indholdsstoffer, især hvis du er allergiker. Barer kan indeholde vidt forskellige stoffer, som f.eks. mælk(eprotein), sojaprotein, nødder, forskellige aminosyrer, koffein samt diverse aromastoffer.

  • H5 Citrus Flavour (ca. 13 kr.):

Masser af kulhydrater stort set uden fedt gør baren perfekt egnet som energikilde under træning: 5 point

En enkelt bar indeholder rigeligt med kulhydrater men for lidt protein til at sikre en optimal restitution: 3 point

Kun fire procent af energien kommer fra fedt - det er perfekt ! Desværre er der kun fire procent protein i baren: 4 point

Smagen er frisk, men meget syntetisk: 3 point

God konsistens, der gør baren nem at tygge: 4 point

84 kJ pr. krone er ikke ligefrem noget slagtilbud, men rimeligt i forhold til konkurrenterne: 3 point

H5 Wild Berry Flavour (ca. 13 kr.):

Masser af kulhydrater stort set uden fedt gør baren perfekt egnet som energikilde under træning: 5 point

En enkelt bar indeholder rigeligt med kulhydrater men for lidt protein til at sikre en optimal restitution: 3 point

Kun fire procent af energien kommer fra fedt - det er perfekt ! Desværre er der kun fire procent protein i baren: 4 point

Smagen er frisk, og mindre syntetisk end Citrus versionen: 4 point

God konsistens, der gør baren nem at tygge:4 point

84 kJ pr. krone er ikke ligefrem noget slagtilbud, men ok i forhold til konkurrenterne: 3 point


Maxim Milk Chocolate Coated Banana Flavour (ca. 12 kr.)

Forholdet mellem fedt, kulhydrat og protein er ikke optimalt, primært pga. chokoladeovertrækket: 3 point

Baren indeholder for få kulhydrater og protein til at dække det spontane behov. Spiser du to barer får du dækket dit kulhydratbehov men lige lovlig meget fedt indenborde: 2 point

21% af energien kommer fra fedt - det er lige i overkanten. Til gengæld er der tilstrækeligt med protein i (6%) til at sikre en længerevarende mæthedseffekt: 3 point

Smagen er fin, ikke mindst pga. det lækre chokoladeovertræk. Baren kunne godt erstatte en vanlig chokoladebar:4 point

Lidt klæg konsistens der dog glider godt ned:4 point

74 kJ pr. krone er ok, men ikke imponerende:3 point


Clif Bar Apricot (ca. 16 kr.):

Baren sætter standarden med en optimal fordeling af næringsstofferne:5 point

Masser af kulhydrater kombineret med ganske lidt fedt og en pæn portion protein sikrer en optimal restitution i perioden lige efter træning:5 point

Kombinationen af en minimal mængde fedt (7%), tilstrækkeligt med protein (6%) og masser af kulhydrat giver topscore i denne kategori: 5 point

Clif baren minder meget om en müslibar, dvs. frisk, med smag af korn og frugt. De gode råvarer giver en enestående smagsoplevelse:4 point

Den lidt grynede konsistens gør det vanskeligere at tygge baren i forhold til konkurrenterne:3 point

66 kJ pr. krone gør Clif Baren til testens absolut dyreste bar:2 point


Clif Bar Chocolate Chip Peanut Crunch (ca. 16 kr.):

En uafbalanceret næringsstoffordeling gør at baren kun betinget egner sig til indtag under selve træningen:2 point

Baren indeholder rigeligt med protein men de relativt få kulhydrater trækker ned i det samlede regnskab:3 point


Med 22% af energien stammende fra fedt er baren lige lovlig fed for den der ønsker at tabe sig. Til gengæld kommer hele 19% af energien fra protein, hvilket er en fordel mhp. at opnå en vedvarende mæthed: 3 point

Smagen, den er simpelthen enestående for en energibar. Vidste man ikke bedre kunne man tro at det var mormors hjemmebag man satte tænderne i!:5 point

Konsistensen er mindre grynet end i de andre Clifbarer - sprød og knasende som den er, passer den perfekt til smagen:4 point

66 kJ pr. krone gør også denne Clif Bar til testens absolut dyreste bar: 2 point


Snickers (ca. 7,5 kr.):

Baren er alt for fed til at den bør spises under træning. Desuden er der alt for få kulhydrater i den: 1 point

Proteinindholdet er rigtig fint, men baren mangler kulhydrater:2 point

Vil du tabe dig, så se dig om efter en anden bar. Selv under hensyntagen til proteinets (8%) mættende effekt er en fedtenergiprocent på 46 alt for høj:1 point

Baren er så sød at den får smagsløgene til at vibrere. Jordnødderne giver den dog en egen karakteristisk smag, som sukkergrise sikkert vil synes godt om:3 point

Der skal tygges kraftigt på baren før den er klar til at blive sunket. Desuden klister chokoladen som en film på indersiden af ganen. Det er et klart minus under træning men af mindre betydning i perioden derefter, hvor vejrtrækningen er mindre belastet og der kan skylles efter med et glas vand:2 point

165 kJ pr. krone giver toppoint i denne kategori!:5 point


Mars (ca. 7,5 kr.):

Selvom baren er langt mindre fed end en Snickers er der dog alt for meget fedt i den til at den kan anbefales til indtag under træningen:2 point

Hverken protein- eller kulhydratindholdet er tilstrækkeligt til at sikre en ordentlig genopfyldning:1 point

Mars baren er mindre fed end en snickers, men i lyset af at 38% af energien stammer fra fedt er den stadig alt andet end anbefalelsesværdig, hvis dit mål er at tabe dig:1 point

Ligesom Snickers´en er Mars baren MEGET sød, men med en lækker smag af karamel og chokolade:3 point

Baren er relativt let at tygge, men også her generer chokoladefilmen, især hvis man i forvejen er tør i munden. I perioden efter træning er dette af mindre betydning:3 point

137 kJ pr. krone er testens næstbedste værdi!:4 point

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: