Få energi til din træning med masser af alger i din mad

Spirulinaalgen gør dig meget mere udholdende.

8. september 2010 af I FORM

Det kan synes utroligt, at tre daglige drys af spirulinaalgen i din mad skulle kunne gavne din form og udholdenhed markant. Men ikke desto mindre er det præcis, hvad en ny undersøgelse tyder på.

Her fik forsøgspersonerne enten spirulina eller placebo i fire uger, hvor de trænede flittigt. Det viste sig, at algen optimerede kroppens fedtforbrænding med hele 11 pct., hvilket gjorde underværker for forsøgspersonernes udholdenhed.

Når kroppen bruger mere fedt som energi, sparer den på energien fra kulhydratdepoterne, der derved varer i længere tid.

Forsøgspersonerne fik dagligt 6 g spirulina, fordelt på tre portioner inden et hovedmåltid.

Vil du prøve, om tricket virker på dig, kan du købe algen i helsekostbutikker.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: