Fenoler & C-vitamin
Friske, tørrede eller optøede frosne bær på havregryn er ekstremt sundt for dine blodkar. Bærrenes mange C-vitaminer forstærker effekten af stoffer i havren, som i flere år har været kendt for deres evne til at hindre kolesterol i at aflejre sig på indersiden af blodkarrene.
Amerikanske forskere har undersøgt og dokumenteret, at kombinationen af havrens fenoler og C-vitaminer fordobler måltidets evne til at hindre skadeligt kolesterol i at sætte sig fast på karvæggene.
Tips
Kom en håndfuld bær ned i dine havregryn, og hæld en mælk med lav fedtprocent på. Eller drys bær ud over din havregrød. Bærrenes naturlige sødme kan erstatte sukker.
Alternativer
Drikker du et glas appelsinjuice til en skive groft rugbrød, opnår du samme gode effekt på kolesteroltallet.